Solceller er en stor investering, men på sigt gavner det både din pengepung og vores klima.
Større tekst
- 100% +
Læs op

”Dejligt at det ikke kun handler om penge”

24. juni 2024

Energilån hos Middelfart Sparekasse er et produkt, der både er for pengepungen og klimaet – det har Kristian Møller fra Silkeborg benyttet sig af.

Ville undgå store regninger

Da energikrisen var på sit højeste, og priserne på el og gas stak helt af, hørte Kristian Møller mange historier fra både familie og venner om elregninger på et skræmmende højt niveau.

– På daværende tidspunkt havde vi selv en fin kontrakt på el til en meget god pris på cirka 40 øre/kWh., men den stod til at udløbe fire måneder senere. Vi ønskede ikke at ende med regninger af samme størrelse som familie og venner, så vi måtte gøre noget, fortæller han. 

Løsningen med huset fra 2002 i Funder Kirkeby ved Silkeborg, som Kristian Møller og familie overtog i 2016, blev solceller, hvilket blev muliggjort med et energilån hos Middelfart Sparekasse.

Et lån, der med attraktive betingelser, gør det muligt at energioptimere sin bolig til glæde for både egen pengepung og klimaet, og Middelfart Sparekasse har også i 2024 en ambition om at øge antallet af energilån for at understøtte den grønne omstilling.

Glæder sig over værdier

– Vi valgte solceller for at lave vores egen strøm, og så er vi også sikret, hvis fremmede kræfter en dag lukker elnettet ned.

Kristian Møller arbejder i biogasbranchen, og som han siger, bidrager han selvfølgelig til den grønne omstilling men er ikke hellig, for den økonomiske gevinst tæller også.

– Jeg frygter, at politikerne kun ser det som det næste i rækken, der skal beskattes, og så er det pludselig ikke fedt at bruge mange penge i den grønne omstillings navn, mener Kristian Møller, som glæder sig over at være kunde i Middelfart Sparekasse, der tænker på de kunder, der vælger den grønne retning.

– Det er dejligt, når en bank ikke kun ser kroner og øre og hardcore business. Middelfart Sparekasse har værdier, der gør noget godt for børnefamilier, der har det hårdt nok økonomisk, eller for dem der ønsker at energiforbedre i den grønne omstillings navn.

Forskellen er mærkbar

Familien tænkte aldrig i værdistigning på huset – det var mere udsigten til ubetalelige regninger, der ledte dem solcellernes vej – men det var et kæmpe plus, at valget også gjorde noget godt for den grønne omstilling.

– Og vi har bestemt mærket en forskel. I sommerperioden kan vi, hvis det danske sommervejr er med os, næsten betale vores elregning med det, vi sælger til nettet. Jeg kunne dog godt ønske mig at få lidt mere ud af det, for det er en stor investering, siger Kristian Møller og tilføjer, at der lige nu ikke er planer om yderligere energioptimeringer.

Der er til gengæld planer om noget endnu større.

– Vi sparer op til bryllup her til sommer, så det fylder det meste, men et fremtidigt projekt kunne måske være et mere intelligent styret gulvvarmeanlæg, forudser Kristian Møller.

Fordele ved at energirenovere boligen

  • Du får lavere udgifter til bl.a. opvarmning
  • Du gavner klimaet
  • Du får bedre komfort
  • Din bolig kan få en højere salgspris
Energilån
Det gavner pengepung og klima
Læs mere Det gavner pengepung og klima
Mød en energikonsulent
Skal energien tjekkes?
Læs mere Skal energien tjekkes?
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os