Billede af mand og kvinde ved sofabord - rentetilpasning i Totalkredit
Større tekst
- 100% +
Læs op

Bolig

Skal dit F3- eller F5-lån have ny rente?

25. august 2026

Får dit Tilpasningslån ny rente 1. januar 2027, er det en god anledning til at se på, om dit lån stadig passer til dig og din økonomi.

Vi forventer, at renterne på F3- og F5-lån kommer til at ligge forholdsvis tæt på hinanden – omkring henholdsvis 2,9 procent og 3,1 procent. Men hvad den nye rente betyder for dig, afhænger meget af, om du har et F3- eller F5-lån.

Har du et F5-lån, har du i snart fem år været vant til en rente på kun 0,1 procent. Derfor skal du regne med at betale mere i rente fra januar.

Har du et F3-lån, har renten været 3,4 procent de seneste knap tre år. Her er udsigten i stedet en lavere rente.

Uanset hvilket lån du har, er det værd at overveje, om det fortsat er det rigtige for dig. Når lånet alligevel skal have ny rente, er det nemlig det nemmeste og billigste tidspunkt at ændre det.

Fristen for ændringer er 30. oktober 2026.

F5 siger farvel til renten tæt på nul

Renterne er højere i dag, end da F5-lånene sidst fik ny rente for fem år siden. Dengang lå renten lidt over nul procent, og det har boligejere med F5-lån haft glæde af siden. Renterne på nye lån er dog steget markant siden 2022.

For F3-lån er situationen anderledes. Renten er i dag lidt lavere end for knap tre år siden, da renten sidst blev fastsat. Derfor kan boligejere med F3-lån se frem til et lidt billigere lån.

Vil du følge udviklingen på rentemarkederne, kan du læse den månedlige Renteudsigt.

Passer dit lån stadig til dig?

Når renten skal fastsættes på ny, kan det være et godt tidspunkt at overveje, hvor længe du ønsker at binde renten.

Er du bekymret for, at renterne kan stige, kan et fastforrentet lån være en mulighed. Renten er ganske vist højere end den F3- og F5-rente, vi forventer, men til gengæld kender du renten i hele lånets løbetid.

Du kan også vælge en kortere rentebinding, hvis du tror på, at renterne falder inden for de kommende år. Her skal du omvendt være forberedt på, at renten også kan stige igen.

Tal med din rådgiver om, hvilken løsning der passer bedst til dig og din økonomi.

Fristen for at ændre dit lån er 30. oktober 2026

Er du glad for dit nuværende lån, behøver du ikke gøre noget. Så får lånet automatisk en ny rente 1. januar 2027.

Vil du ændre dit lån, eller er du i tvivl om, hvad der passer bedst til dig, så kontakt din rådgiver i Sparekassen i god tid. 

Vores forventninger til renteudviklingen
Følg med i Renteudsigten
Læs mere
Følg med i Renteudsigten
Skal vi mødes?
Book et møde med din rådgiver
Læs mere
Book et møde med din rådgiver
Sammen om det, der er noget værd
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os