Mød de tre finalister til Årets Klimaiværksætter 2026, og vær med til at stemme på din favorit, når vinderen kåres på Klimafolkemødet i Middelfart.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Årets Klimaiværksætter 2026: Finalisterne er fundet

10. juli 2026

Finalisterne til Årets Klimaiværksætter 2026 er fundet.

Den 28. august mødes Insutex, Circrete og GreenGuard Automation på Klimafolkemødet i Middelfart, hvor de skal dyste om hovedpræmien på 250.000 kroner.

Som noget nyt kan publikum også være med til at afgøre konkurrencen. Middelfart Sparekasse og GF Forsikring har nemlig indstiftet en publikumspris på 75.000 kroner, som går til den finalist, der får flest stemmer fra publikum.

Publikum får en stemme

Prisen uddeles på Klimafolkemødet, og derfor er det oplagt at lade publikum spille en aktiv rolle.

– Der står to demokratisk funderede virksomheder bag kåringen, og derfor synes vi, det er helt naturligt også at engagere publikum. Vi håber, at den nye publikumspris får endnu flere til at opleve finalen, siger Martin Høj, direktør i GF Forsikring og medlem af dommerpanelet.

2026 er syvende gang, prisen uddeles. Samtidig er det første år, hvor GF Forsikring er med som partner om prisen, som Middelfart Sparekasse tog initiativ til i 2020.

– Vi har en helt naturlig interesse i at fremme grønne, innovative løsninger. Klimaforandringerne påvirker os alle, og derfor er det vigtigt at støtte virksomheder, der udvikler løsninger, som kan gøre en forskel, siger Martin Høj.

Tre stærke finalister

Næsten 50 virksomheder fra hele landet søgte om at blive Årets Klimaiværksætter. Nu er feltet skåret ned til tre finalister.

– Niveauet blandt ansøgerne har igen været imponerende. Vi ser hvert år idéer, der kombinerer høj faglighed med stærk innovation og et stort potentiale, siger Bjarne Jacobsen, ESG- og kommunikationsdirektør i Middelfart Sparekasse.

Ved udvælgelsen har dommerpanelet blandt andet lagt vægt på, at løsningerne kan skaleres og skabe reel klimaeffekt.

– Vi leder efter virksomheder, hvor præmien kan være med til at løfte udviklingen til næste niveau. Samtidig skal idéen have potentiale til at gøre en mærkbar forskel – både for klimaet og som forretning, siger Bjarne Jacobsen.

De tre finalister:

Insutex udvikler isoleringsmaterialer af udtjent tekstilaffald.

Circrete arbejder med genbrug af betonelementer i nybyggeri og vil reducere byggeriets klimaaftryk.

GreenGuard Automation udvikler en robotstyret laserløsning, der kan bekæmpe ukrudt uden brug af sprøjtemidler.

– De tre virksomheder arbejder inden for vidt forskellige områder, men fælles for dem er, at de udfordrer eksisterende løsninger med nye, mere klima- og miljøvenlige alternativer. Lykkes de med deres idéer, er potentialet stort, siger Bjarne Jacobsen.

Oplev finalen på Klimafolkemødet

Finalen finder sted fredag 28. august kl. 11.00 på hovedscenen under Klimafolkemødet i Middelfart.

Her præsenterer finalisterne deres idéer foran dommerpanelet i et format, der minder om Løvens Hule – dog uden PowerPoint. Efter præsentationerne kåres både vinderen af hovedprisen og vinderen af den nye publikumspris.

Alle er velkomne til at overvære finalen og være med til at stemme på deres favorit.

Fakta om Årets Klimaiværksætter
  • Prisen som Årets Klimaiværksætter uddeles i år for syvende gang. Middelfart Sparekasse og GF Forsikring står bag kåringen. Hovedpræmien er på 250.000 kr.
  • I år uddeles for første gang en publikumspris, hvor publikummerne får mulighed for at stemme på deres favorit. Publikumsprisen er på 75.000 kr.
  • Arrangementet finder sted på hovedscenen på Klimafolkemødet i Middelfart fredag 29. august kl. 11.00 til ca. 12.30
  • Finalisterne er: Insutex, Circrete og GreenGuard Automation
  • Finalisterne er valgt blandt ca. 50 ansøgere fra hele landet. Kriterierne for at komme i betragtning er, at virksomheden maksimalt er fem år gammel, og at forretningsmodellen understøtter den grønne omstilling.

 

Læs mere
Vi kårer Årets Klimaiværksætter 28. august - vil du være med?
Læs mere
Vi kårer Årets Klimaiværksætter 28. august - vil du være med?
Læs mere
Vil du vide mere, om Årets Klimsiværksætter?
Læs mere
Vil du vide mere, om Årets Klimsiværksætter?
Sammen om det, der er noget værd
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os