Ansøgningsfrist30. april 2026
StedAarhus
TimeantalEfter aftale
JobtypeStudentermedhjælper
Upload ansøgning og CV
Studentermedhjælper til Aarhus
Vil du kombinere dit studie med en fornuftig indtægt og et godt indblik i en spændende sektor? Så har vi studiejobbet til dig. Vi søger en studentermedhjælper til vores afdeling i Aarhus. Du bliver en del af vores erhvervs-team på 12 kolleger, og du kommer både til at arbejde med interne opgaver og får direkte kundekontakt.
Du er i gang med et studie, der er relevant i forhold til finanssektoren, og du er formentlig godt i gang med studiet og ved, at du er landet på den rette hylde.
Dine arbejdsopgaver vil i hovedtræk være:
- Support af erhvervsrådsgiverne
- Håndtering af en mindre portefølje af kunder med lav kompleksitet
- Administrative opgaver – udarbejdelse af analyser, rentabilitetsskemaer, m.m. samt udarbejdelse af indstillinger på nye lånesager
- Compliancemæssige opgaver af forskellig karakter.
Vi forventer et ugentligt antal timer +/-16 timer fordelt på 2-4 dage. Vi er naturligvis opmærksomme på, at der skal være den rette balance mellem studiet og arbejdet hos os.
Om dig
Du tør kaste sig ud i uprøvede opgaver, som kan være komplekse i starten. Du har styr på detaljerne, men evner også at få tingene gjort. Du er indstillet på at være i kontakt med vores kunder, både på fysiske møder og i telefonen. Du har et veludviklet servicegen, hvor kunderne nærmest kan se dit smil gennem telefonen.
Det kan vi tilbyde dig
Som studentermedhjælper bliver du en del af et fagligt miljø bestående af en række erfarne erhvervsrådgivere, der sikrer dig en solid oplæring og agerer sparringspartner for dig
Du bliver en del af et kompetent team, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig og få noget studierelevant erfaring på CV’et.
- Du bliver tilknyttet en mentor.
- Du får muligheden for at gøre karriere i et attraktivt pengeinstitut, der vækster og har det bedste image i finanssektoren
- Studierelevant erfaring til dit CV
- Attraktiv timeløn og øvrige personalegoder.
Ansøgertræning
Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.
Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.
Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og Middelfart Sparekasse kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.