Ansøgningsfrist20. april 2026
StedMiddelfart Sparekasse
TimeantalEfter aftale
JobtypeFinanselev
Upload ansøgning og CV
Finanselever til september 2026
Det er mennesker, der gør forskellen. Vil du være med til at gøre en forskel?
Som finanselev bliver du klædt på til en spændende fremtid i en sektor, der også fremover vil være en helt central spiller i forhold til bæredygtighedsdagsordenen.
Samtidig bliver du en del af en virksomhed som i mere end 170 år har ageret fra et ansvarligt udgangspunkt. Det gælder både i forhold, hvordan vi behandler vores kunder og vores kolleger, og ikke mindst hvordan vi agerer i samfundet.
Som finanselev i Middelfart Sparekasse giver vi dig:
- et nøje planlagt uddannelsesforløb, som giver dig en stærk faglig ballast
- kolleger, der altid står klar til at hjælpe dig på vej
- ledere og mentorer, som følger dig tæt
- løbende opfølgning og feedback på dit forløb.
Vi har tillid til, at du allerede fra starten kan agere efter vores leveregel ”Til fælles bedste”. Du kan se frem til stor frihed og et stort ansvar. Vi ser dig på lige fod med vores 550 øvrige kolleger, og ikke som eleven der skal sidde med de kedelige opgaver. Til gengæld er vores forventninger til dig også store, men ikke urealistiske. Og når du har brug for det, så er der altid hjælp af komme efter. Det kan både være fra din leder, din mentor eller andre kolleger i afdelingen.
Selv om du efter to års elevuddannelse kan kalde dig rådgiver, er du ikke færdiguddannet. Vi tror på livslang læring, og efter din elevuddannelse laver vi sammen med dig en plan for din videre udvikling.
Dét får du som elev hos os
- 7 ugers betalt ferie/frihed
- Sundhedsforsikring
- Tandforsikring
- Pensionsordning på 16,9%, heraf 11,65% betalt af Sparekassen
- Firmabetalt mobiltelefon
- God løn
- Netværk med Sparekassens øvrige unge ansatte.
Få en karriere med mening fra dag ét
Der kan være mange indgange til at blive elev hos os. Noget af det vigtigste er nysgerrighed og lysten til at arbejde med mennesker. Og så er det en stor fordel, at du har en god portion erfaring fra arbejdsmarkedet, gerne med service eller direkte kundekontakt. Flair for tal og gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt, er også en fordel.
Derudover skal du have en adgangsgivende uddannelse som STX, HHX el.lign.
Send os din ansøgning
Har du spørgsmål til forløbet som finanselev så ring til HR-chef Michael Hedemann på tlf. 61 94 06 00. Vi vil gerne have dit CV og en kortfattet ansøgning, hvor du beskriver, hvordan DU vil være med til at gøre en forskel.
Ansøgningsfrist er 20. april, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.