Middelfart Sparekasse inviterer til Social Run i Middelfart, Odense, Vejle og Silkeborg. Kom og vær med.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Gratis løbeevent for alle

12. marts 2026

Middelfart Sparekasse inviterer i løbet af april 2026 til Social Run i fire forskellige byer, og det er ganske gratis. Du får endda vand og en romkugle, når du efter løbet hygger med de andre deltagere.

Fællesskaber er nemlig en integreret del af alt, hvad vi siger og gør.

I april bliver det muligt at krydre det med bevægelse og gode oplevelser, når vi inviterer til Social Run i Middelfart, Odense, Vejle og Silkeborg.

Fælles opvarmning

Social Run handler ikke kun om kilometer og vanvittige mellemtider – det handler i lige så høj grad om stemning, god energi samt naturligvis fællesskab.

Der indledes med fælles opvarmning, inden deltagerne sendes ud på ruterne, der består af en gå-rute på tre kilometer samt to løberuter på henholdsvis fire og seks kilometer.

– Vi ønsker at tilbyde et arrangement, hvor alle kan være med, og derfor er det for eksempel gratis. Hyggen er i højsædet, og fællesskaber betyder jo alverden for os, siger Heidi Flint Knudsen, der er projektleder i marketingafdelingen hos Middelfart Sparekasse.

Gode ben og godt humør

Det hele begynder og slutter ved den lokale Middelfart Sparekasse-afdeling, og efter løbet er det muligt at hygge med de øvrige deltagere over vand og en romkugle, som Middelfart Sparekasse er vært for.

Der er velkomst og fælles opvarmning klokken 17.00, og det koster lige præcis nul kroner at deltage – tilmelding er heller ikke nødvendig – du møder bare op med gode ben og godt humør.

Bliv en del af fællesskabet på Facebook

Vi har også oprettet Facebook-gruppen “Middelfart Sparekasse Social Run”, hvor vi samler alle, der deltager i – eller er nysgerrige på – løbene.

Her deler vi information, praktiske detaljer, stemningsbilleder og opdateringer frem mod eventene.

Du er meget velkommen til at være med i gruppen og blive en del af fællesskabet omkring Social Run.

Deltag i Facebook-gruppen
Sammen om det, der er noget værd
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os