AnsøgningsfristVi indkalder løbende til samtale StedHorsens TimeantalEfter aftale JobtypePrivatrådgiver Upload ansøgning og CV
Større tekst
- 100% +
Læs op

Privatrådgiver til Horsens

16 år og stadig i voksealderen. Det er ikke unormalt, og det gælder også vores afdeling i Horsens. Den rummer allerede byens største erhvervsafdeling, og nu rammer vokseværket også privatafdelingen på Høegh Guldbergs Gade.

Vi søger nemlig endnu en privatrådgiver til holdet, og det er lige præcis en holdspiller, vi søger. Vi hylder fællesskabet og sammenholdet, men her også plads til at fejre det, når individualisten dribler løs. Én ting ligger fast. Vi arbejder altid ud fra Sparekassens princip om at være “Til fælles bedste”. En god forretning er til gavn for både kunden og Sparekassen, og vi sørger for at dele vores overskud med lokalsamfundet.

Du vil gerne bidrage til vokseværket. Her venter dig en mindre portefølje af privatkunder, som alle har et rådgivningsbehov inden for de klassiske discipliner som bolig, investering og pension. Derudover er du klar til at tage godt imod de kunder, der vælger os til på egen hånd. Og sidst, men ikke mindst, er du klar til proaktivt at arbejde for at tiltrække endnu flere kunder til Middelfart Sparekasse i Horsens.

Som privatrådgiver i Horsens skal du:

  • Overtage en mindre portefølje af privatkunder. Der vil være tale om kunder, som har et rådgivningsbehov inden for fx bolig, pension og investering
  • Tage imod nye kunder, der rækker ud til os
    arbejde for at tiltrække nye kunder til afdelingen
  • kunne samarbejde – både med kollegerne i afdelingen og med vores specialister inden for bolig, pension og investering samt kollegerne i vores fælles produktionsenhed.

Vores strategi 2030 bærer navnet “Danmarks mest nærværende pengeinstitut”. Nærværet trives både internt i afdelingen og ud mod kunderne. De skal have lidt mere end de forventer – fx et uventet opkald fra deres rådgiver i ny og næ. Selv om selvbetjeningsløsninger kan meget, er det stadig de personlige relationer, der er vores konkurrencefordel.

Vi er 25 kolleger i afdelingen, og du bliver kollega nr. 11, der arbejder med privatkunder. I hele Sparekassen er vi mere end 550 kolleger og 125.000 kunder. Vi har et stærkt image, faktisk det bedste i sektoren; både blandt kunder og medarbejdere. Det vil vi fastholde, så du kommer til en arbejdsplads, der også har et stort fokus på både faglig og personlig udvikling.

Hvis du har lyst til at blive en del af holdet i Horsens, kan du søge jobbet her. Søg gerne så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og ansætter, når vi har fundet den rigtige.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Tommy Laursen på 66464586 eller HR-chef Michael Hedemann på 61940600.

Upload ansøgning og CV

Ansøgertræning

Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.

Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.

Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og Middelfart Sparekasse kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os