AnsøgningsfristVi indkalder løbende til samtale
StedMiddelfart
TimeantalEfter aftale
JobtypeErhvervskundemedarbejder
Upload ansøgning og CV
Erhvervsmedarbejder
Høj faglighed, hurtig ekspedition og gode samarbejdsevner. Det er nøglekompetencer hos vores kommende kollega. Vi søger en erhvervsmedarbejder til vores erhvervsafdeling i hovedsædet i Middelfart. Her bliver du en del af et stærkt team af erhvervsmedarbejdere, som i tæt samspil med erhvervsrådgiverne skaber de bedste oplevelser for vores kunder.
I hverdagen er du en del af Fredericia-Middelfart erhverv, og derudover indgår du i et fagligt fællesskab med erhvervsmedarbejdere på tværs af flere adresser. Dit primære fokus er kunderne i den lokale afdeling, men ved spidsbelastninger, sygdom mv. hjælper vi hinanden på tværs af afdelinger.
Som vores nye erhvervsmedarbejder skal du:
- være struktureret. Du kan have mange arbejdsopgaver i gang på samme tid, og du formår at bevare overblikket og prioritere din indsats
- være god til at kommunikere. Du får en stor intern kontaktflade, og du skal også forvente, at kunderne og deres samarbejdspartnere ringer til dig for at få hjælp
- have et godt kendskab til arbejdet med erhvervskunder.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- oprettelse af erhvervskunder, herunder låne- og sikkerhedsdokumenter
- tinglysning for erhverv – virksomhedspant samt øvrige erhvervssikkerheder
- arbejdsgarantier og øvrige erhvervsgarantier
- DLR Kredit og Totalkredit Erhverv
- oprettelse af diverse erhvervsprodukter såsom udenlandske overførsler, erhvervsnetbank og support af disse og andre produkter
- diverse ad hoc-opgaver for kunder og rådgivere.
Tilfredse medarbejdere er forudsætningen for tilfredse kunder
Du kommer til en sparekasse, der tror på, at personlige relationer og hurtige svar er afgørende for vores kunder. Vores strategi bærer titlen “Danmarks mest nærværende pengeinstitut”, og under den titel arbejder vi hårdt på at levere rådgivning og service i topklasse.
Vi tror også på, at tilfredse medarbejdere er forudsætningen for tilfredse kunder. Derfor er vi stolte af, at medarbejderne i sektoren år efter år peger på os som den mest attraktive arbejdsplads blandt landets pengeinstitutter. Den position vil vi fastholde, så du kommer til en arbejdsplads med stort fokus på både faglig og personlig udvikling.
Vi er ca. 550 kolleger fordelt på 23 adresser. Hvis du vil med på holdet, kan du søge stillingen her. Vi indkalder løbende kandidater til samtaler, og ansætter, når vi har fundet den rigtige.
Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte Lene Harders Pedersen, afdelingsdirektør i MS Fællesservice Erhverv, på tlf. 27 90 06 12 eller HR-chef Michael Hedemann på tlf. 61 94 06 00.
Ansøgertræning
Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.
Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.
Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og Middelfart Sparekasse kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.