Middelfart Sparekasse i Horsens har endnu engang delt midler ud fra Fællesskabspuljen - 100.000 kroner gik til lokale ildsjæle.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Donationer ramte ildsjæle i Horsens og omegn

20. januar 2026

Middelfart Sparekasse i Horsens har atter været i det gavmilde hjørne. 100.000 kroner er uddelt fra Fællesskabspuljen, og overrækkelsen af de synlige beviser skabte stor glæde hos modtagerne.

To stærke hold

Middelfart Sparekasse i Horsens stillede med et stærkt hold, da midler fra Fællesskabspuljen traditionen tro skulle uddeles.

Det var også nødvendigt, for der var nemlig besøg af et meget stærkt hold i afdelingen på Høegh Guldbergs Gade, hvor de fem modtagere stillede med repræsentanter.

Lotte Hald var flankeret af Peter Nygaard, Emil Kristensen og Tommy Laursen, og det var Peter Nygaard, der stod for velkomsten.

En dejlig oplevelse

Midlerne fra Fællesskabspuljen er et ekstraordinært tiltag, der supplerer sponsorater og den lokale opbakning, som afdelingen allerede involverer sig i.

– En dejlig oplevelse i en god stemning. Gæsterne var selvfølgelig glade for donationerne, og jeg fornemmede, at flere var overraskede over beløbets størrelse, siger Tommy Laursen, der er ny afdelingsdirektør for privatafdelingen i Horsens.

Han afløser Emil Kristensen, der går erhvervsvejen i Middelfart Sparekasse, og han glædede sig over at opleve endnu en overrækkelse.

En ære for os

– Det er en stor fornøjelse at se modtagernes glæde og taknemlighed. Middelfart Sparekasse sætter en ære i at støtte og bakke op om det, der foregår i Horsens og omegn – Fællesskabspuljen er én af måderne, siger Emil Kristensen.

Fællesskaber har siden 1853 været et centralt pejlemærke for Middelfart Sparekasse, hvor garanter indstillede emner til Fællesskabspuljen, mens lokale repræsentantskabsmedlemmer stod for den endelig udvælgelse.

– Vi er heldigvis beriget med masser af frivillige og ildsjæle i Horsens, og det er fundamentet for at skabe unikke fællesskaber, siger Emil Kristensen.

Modtagere 2025

Bike4Parkies

Hatting Parkens Venner

Horsens Badminton Klub

Horsens Roklub

Østjysk Klatreklub

Rutineret forstærkning
Godt nyt for erhvervskunderne
Læs mere Godt nyt for erhvervskunderne
Lokal opbakning
Bidrager til det gode liv i Tørring
Læs mere Bidrager til det gode liv i Tørring
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os