Middelfart og fællesskaber betyder noget for Middelfart Sparekasse - der er netop delt 100.000 kroner ud fra Fællesskabspuljen.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Økonomisk påskønnelse af fællesskaber i Middelfart

19. januar 2026

Middelfart Sparekasse har netop delt midler fra Fællesskabspuljen ud til fællesskaber i Middelfart og omegn. Altid en dejlig opgave, som afdelingsdirektør Louise Snitkjer siger.

Ekstraordinært tiltag

Fællesskaber er noget, der betyder noget for Middelfart Sparekasse.

I hovedsædet har afdelingsdirektør Louise Snitkjer sin base, og hun har netop været i det gavmilde hjørne igen, da midler fra Fællesskabspuljen skulle uddeles.

Pengene er et ekstraordinært tiltag, der supplerer de løbende sponsorater og den lokale opbakning, Middelfart Sparekasse i forvejen involverer sig i.

– En dejlig opgave at påskønne fællesskaber og de mange frivillige, siger Louise Snitkjer.

Middelfart og fællesskaber betyder noget for Middelfart Sparekasse - der er netop delt 100.000 kroner ud fra Fællesskabspuljen.

Rammer hele kommunen

Emnerne sørgede garanter i Middelfart Sparekasse for at indstille, mens lokale repræsentantskabsmedlemmer stod for udvælgelsen af de endelige modtagere.

– I den proces er der mange ting i spil, men vi kigger blandt andet efter nytænkende initiativer og foreninger, siger Louise Snitkjer og siger supplerende:

– Vi stræber ligeledes efter en god spredning blandt modtagerne, og det gælder også geografisk, så vi rækker ud til hele kommunen.

Musikalsk underholdning

– Det er helt fantastisk at ringe ud til modtagerne, og flere af dem havde lidt svært ved at tro, at den var god nok med donationen, fortæller en smilende Louise Snitkjer, der beskriver udvælgelsen af modtagerne som en god og sober proces med engagerede repræsentantskabsmedlemmer.

Flere af dem var også med forleden, da Louise Snitkjer og Mark Friis Jensen, erhvervscenterdirektør for Fredericia-Middelfart, var værter for modtagerne i hovedsædet på Havnegade.

Som altid en hyggelig og munter sammenkomst, og denne gang med en ekstra dimension af vellyd, da en af modtagerne, Middelfart Musikskoles Støtteforening, havde et ungt violintalent med fra musikskolen, der gav smukke eksempler på sin kunnen.

Modtagere 2025

Middelfart Billedskole

Føns Søsportsklub

Middelfart Musikskole Støtteforening

KIF Fodbold

FIN – fællesskaber i Nørre Aaby

Middelfart Skateboard Forening

Meget mere end musik
Et unikt fællesskab på Sydfyn
Læs mere Et unikt fællesskab på Sydfyn
De skaber smil og glæde
Klovnerier gør en stor forskel
Læs mere Klovnerier gør en stor forskel
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os