Kasper Alexandersen, erhvervsrådgiver i Middelfart Sparekasse
Større tekst
- 100% +
Læs op

Fredericia & Middelfart

Ny erhvervsrådgiver med rødder i både Fredericia og Middelfart

15. januar 2026

Vi har ansat 36-årige Kasper Alexandersen som ny erhvervsrådgiver.

Kasper bor i Fredericia og bringer solid erfaring fra ejendomsbranchen med sig ind i rådgivningen af sparekassens erhvervskunder. Og så kan han helt sikkert give dig modstand på padelbanen.

Kontakt Kasper her

Vores nye erhvervsrådgiver har en baggrund som ejendomsmægler, hvor han i ti år primært har arbejdet med erhvervsejendomme i Kolding og Fredericia. De seneste knap to år har han været ansat i et pengeinstitut i Kolding med fokus på Fredericia, inden han ved årsskiftet begyndte i Middelfart Sparekasse som erhvervsrådgiver.

Jeg arbejder især med rådgivning og strategisk sparring for erhvervskunder. 

Min baggrund som mægler betyder ofte, at jeg har en lidt anderledes tilgang til kunderne og deres forretning, siger Kasper Alexandersen, der har et stærkt lokalt kendskab til Trekantområdet. 

Han er bosiddende i Fredericia, hvor han har boet siden 2015, og er samtidig født og opvokset i Middelfart.

Kasper Alexandersen, erhvervsrådgiver i Middelfart Sparekasse

Det betyder meget for mig at arbejde i et område, jeg kender indgående. Jeg forstår både markedet og hverdagen for de lokale virksomheder, og det giver et godt udgangspunkt for en nær og tillidsfuld rådgivning, fortæller han.

Det er netop relationerne, der motiverer ham i arbejdet som erhvervsrådgiver.

Jeg brænder for at opbygge gode og langvarige relationer, som rækker ud over klassisk ekspeditionsarbejde. Når jeg kan bidrage med input og strategisk sparring, der skaber værdi for kundens forretning, giver det mening – både for kunden og for mig.

Kultur og nærvær trak i Middelfart Sparekasse

Valget af Middelfart Sparekasse som ny arbejdsplads var drevet af både kultur og arbejdsform.

Sparekassen har en kultur, som giver mulighed for udvikling og tid til nærvær med kunderne. Det passer rigtig godt til den måde, jeg gerne vil arbejde på. 

Privat bor han i Fredericia sammen med sin kone og deres to børn på 9 og 12 år. Fritiden bruges primært sammen med familien og på padelbanen i Erritsø.

Jeg spiller selv en del padel og er også træner for min søns padelhold. Det er en god måde at kombinere motion, fællesskab og tid sammen med familien, fortæller han.

Hvorfor skal du blive kunde i Middelfart Sparekasse? 

Du får en personlig rådgiver, som kender dig og din økonomi

Personlig rådgivning

Du får en personlig rådgiver, som kender dig og din økonomi, og som er til at kontakte direkte. Det mener vi er den bedste måde til at opbygge gensidig tillid og et langvarigt forhold.

Book et møde med Kasper
Kunderne placerer os hvert år i top i undersøgelser om kundetilfredshed, image og digitale løsninger.

Danmarks bedste image

Kunderne placerer os hvert år i top i undersøgelser om kundetilfredshed, image og digitale løsninger. I 2025 er vi for ottende gang siden 2016 kåret af bankkunder i Danmark til pengeinstituttet med det bedste image. Det gør os særligt stolte, at vi fremhæves for vores service, rådgivning og troværdighed.

Tjek os på Trustpilot
Vi er en selvejende, demokratisk virksomhed.

Vi er demokratiske og selvejende

Vi er en selvejende, demokratisk virksomhed. Det betyder, at ingen ejer Sparekassen. Den øverste myndighed er Repræsentantskabet, som vores garanter vælger – og kan vælge at stille op til. Ved seneste valg i februar 2025 kunne vores garanter stemme på 192 kandidater til de i alt 50 pladser i Repræsentantskabet.

Læs mere om Sparekassens demokrati
En del af vores overskud går til at skabe et aktivt foreningsliv i de lokalsamfund, vi er en del af.

Vi støtter lokalt

En del af vores overskud går til at skabe et aktivt foreningsliv i de lokalsamfund, vi er en del af. Foreningslivet er en vigtig del af både lokalsamfundet og Sparekassen. Hvert år uddeler vi tæt på 500 sponsorater og er sammen med lokale foreninger involveret i over 150 arrangementer om året.

Se, hvordan vi støtter lokalt

Kontakt os – vi står klar til at gøre en forskel

Hvis du vil hilse på en sparekasse, hvor kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed er kerneværdier – sammen med en stærk ambition om at bidrage positivt til udviklingen af (lokal)samfundet, så kig ind til os.

Book møde med Kasper
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os