Rugby er meget mere og andet end hårde tacklinger. Den lokale klub i Erritsø har modtaget en donation fra Middelfart Sparekasse.
Større tekst
- 100% +
Læs op

En lille sportsgren med gigantiske kvaliteter

7. januar 2026

Middelfart Sparekasse i Fredericia har sendt midler fra Fællesskabspuljen i retning af EGIF Rugby i Erritsø – en klub hvor børn, unge og voksne deler passionen for en sport, hvor hårde tacklinger går hånd i hånd med respekt, disciplin og fairplay.

Har mange kasketter på

Thor Lütje Hansens tre sønner, synes det er kedeligt.

Vi er i klubhuset hos EGIF Rugby i Erritsø, hvor deres far til den nysgerrige gæst skal fortælle om en klub, der i slutningen af 2025 modtog midler fra Fællesskabspuljen hos Middelfart Sparekasse i Fredericia.

– Hvad er det bedste ved at spille rugby, spørger jeg drengene for at aflede en smule.

Tacklinger fylder en del, men ifølge den unge trio tæller det også med, at kampdage ofte inkluderer en tur på McDonalds.

Thor Lütje Hansen smiler, og selvfølgelig spiller sønnerne rugby – det kan næsten ikke være anderledes med en far, der er kaptajn på seniorholdet, ungdomstræner, ansvarlig for seniorafdelingen, repræsentant for U8- og U10-rækkerne hos Rugby Danmark samt initiativtager til talrige projekter, der skal motivere flere børn og unge til at vælge EGIF Rugby.

Nåh ja, så er han også lærer på fuld tid på Realskolen i Fredericia.

Rugby er meget mere og andet end hårde tacklinger. Den lokale klub i Erritsø har modtaget en donation fra Middelfart Sparekasse.

En af landets førende

I sine unge år var han håndboldspiller i Nordvestjylland, men det ændrede sig, da han som 17-årig udviklingsstudent i Australien stiftede bekendtskab med rugby.

Mange tænker måske, at rugby er en brutal sport – ikke mindst for tyndbenede drenge – og der er da også mange hårde og fysiske dueller, men rugby er i høj grad også fairplay, fællesskab, respekt og disciplin.

– Rugby er en nichesport, men her i Erritsø gør vi meget for at tiltrække børn og unge, siger Thor Lütje Hansen og nævner SFO Rugby som ét af flere eksempler.

Arbejdet gør, at EGIF Rugby er en af landets førende klubber på ungdomssiden, og det er nødvendigt med det lange lys på i udviklingen af klubben, da det er vanskeligt at rekruttere voksne spillere til klubbens seniormandskab.

– Vi lider lidt under, at vi ikke er omgivet af et stort internationalt miljø med mange expats. Det er også forklaringen på det store antal danskere på vores hold, fortæller han.

De yngste leger rugby

Der er dog en hollænder, en ukrainer og en halv schweizer på holdkortet i Erritsø-klubben, fortæller han og tilføjer, at der naturligvis er plads til flere spillere uanset nationalitet.

– Vi satser målrettet på talentudvikling, og de mindste børn spiller ikke rugby – de leger rugby.

Thor Lütje Hansen nyder handlefriheden og den store tillid, klubbens ledelse viser ham, mens han med de øvrige frivillige arbejder på at skabe de bedste rammer for både nuværende og kommende spillere.

Endelig …, sønnerne ånder lettede op, da seancen med snak ser ud til at nå sin slutning, og humøret er hastigt stigende, da vi endelig går ud på banen med ovale bolde under armen.

Det er jo det, rugby handler om. Ikke voksensnak.

Modtagere i Fredericia

Demensfællesskabet Lillebælt – Fredericia

EGIF gå-fodbold

Fredericia Krisecenters Støtteforening

EGIF Rugby

Fredericia Byorkester

Lillebælt Kampsport

Netværksgruppen for lungesyge og pårørende

Seniorhusets Aktivitetscenter

Fredericia fF Pige Cup

Tabu Teater

Mandskor i Odense
Metal hører fortiden til
Læs mere Metal hører fortiden til
Fællesskabspuljen
Millionregn over fællesskabet
Læs mere Millionregn over fællesskabet
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os