GF Forsikring og Middelfart Sparekasse har indgået et partnerskab, fordi vi tror på det samme: at nærhed, tillid og personlig rådgivning gør en reel forskel i din hverdag.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Et partnerskab med fordele til dig

GF Forsikring og Middelfart Sparekasse har indgået et partnerskab, fordi vi tror på det samme: at nærhed, tillid og personlig rådgivning gør en reel forskel i din hverdag.

Hos os møder du mennesker – ikke systemer. Vi er tæt på dig, både lokalt og i dialogen, og vi tager os tid til at finde løsninger, der passer til dit liv.

Når du er kunde hos både Middelfart Sparekasse og GF Forsikring, bliver overskud ikke bare noget, vi taler om – det bliver delt. I sparekassen går overskuddet tilbage til lokalsamfundet, fællesskaber og kunder. Hos GF Forsikring deles overskuddet på forsikringerne, og du mødes med nærvær, hjælp og ansvarlighed.

Er du helkunde hos både Middelfart Sparekasse og GF Forsikring, er der også en lang række fordele til dig.

Fordele i Middelfart Sparekasse for dobbeltkunder

Er du helkunde i både Middelfart Sparekasse og GF Forsikring, giver vi dig en lang række fordele i Middelfart Sparekasse.

For privatkunder

  • Ingen overførsels-, stiftelses- og ekspeditionsgebyrer, når du flytter dine konti, lån og kreditter fra dit nuværende pengeinstitut til os*

     

    *Med gratis flytning forstås Sparekassens gebyrer. Har du et depot med værdipapirer, kan der være gebyr for oprettelse af depot.
    Dit nuværende pengeinstitut kan også tage gebyrer for afvikling af dine lån, opgørelse af konti og overflytning af pensionsopsparing, værdipapirer m.v. Der kan også være tinglysningsafgifter til Staten

  • I forbindelse med bankskifte til Middelfart Sparekasse er der ingen dokumentgebyrer på nye sparekasseprodukter (boliglån, elbillån, forbrugslån m.v.) – du betaler kun stiftelsesprovisionen.

  • Ingen årligt kortgebyr på Visa/Dankort eller Mastercard Standard Debit.

    OBS: Kan ikke kombineres med betaling af kundegebyr

  • 25 % rabat på det årlige kortgebyr på Mastercard Guld og/eller Platinum.

    OBS: Kan ikke kombineres med betaling af kundegebyr

  • Bliv garant og får attraktiv forrentning af garantkapital.

    Se den aktuelle rentesats her >>

  • Det giver dig en markant lavere pris på den rådgivning og det arbejde, der følger med, når du handler bolig eller lægger boliglån om hos os.

    Læs mere om vores boligpakker her >>

     

    *Priserne omfatter også andelsbolighandler og dækker vores typiske arbejde i forbindelse med boligsager.

    Pakkepriserne er eksklusive lånesagsgebyr til Totalkredit, sagsgarantier, garantiprovision, evt. rykning af ejerpantebreve og overtagelse af pantebreve, evt. gældsovertagelse og indfrielse samt handel med obligationer, fastkursaftale og besigtigelse mv. ved om- og nybyggeri samt stempel og tinglysningsafgift til staten.

  • Du får vores elbillån til kun 2,75 %* i rente – et af markedets bedste tilbud

    * Regneeksempel på et elbillån
    Pålydende rente 2,75 %
    Variabel debitorrente 2,78 %
    Kreditbeløb 320.000 kr.
    Hovedstol 327.551 kr.
    Løbetid 8 år
    Oprettelsesomkostninger 1.000 kr. + 2 % af hovedstolen
    ÅOP 3,40 %
    Samlet betaling 365.185 kr.
    96 ydelser á 3.802 kr.
    Særlige betingelser gælder ved oprettelse uden sikkerhedsstillelse.

Fordele for erhvervskunder

Når du har forsikret din virksomhed i GF Forsikring, opnår du en særlig fordel i Middelfart Sparekasse:

  •  Gratis adgang til netbanken (normalpris 500 kr. pr. kvartal)

Fordele i GF Forsikring for dobbeltkunde

GF Forsikring har en særlig gruppe for dig, som er helkunde i Middelfart Sparekasse.

Når du kommer med i denne gruppe, får du adgang til særlige fordele uden at betale ekstra.

  • Når du har GF Forsikrings nyeste indboforsikring, kan du uden beregning tilvælge dækning af udeboende børn mellem 18-26 år.

    Sker der en skade på dine udeboende børns indbo som følge af fx brand, tyveri eller vandskade, dækker din indboforsikring.

    Har du tilvalgt fx en rejseforsikring eller elektronikforsikring til din indboforsikring, vil dine udeboende børn også være dækket af disse.

  • Når du har en indboforsikring i GF, får du automatisk og uden beregning en flytteforsikring, som også omfatter dine udeboende børn under 26 år, forudsat at de er dækket af din indboforsikring.

    Forsikringen dækker pludselige skader på dit indbo under flytning i Danmark, når skaden sker under transport samt ved af- og pålæsning – dog ikke, hvis flytningen er overgivet til transport mod betaling hos fx et flyttefirma.

Er du allerede helkunde  i både Middelfart Sparekasse og GF Forsikring?

Det er desværre ikke muligt for os at dele dine data om dit kundeforhold med GF Forsikring uden dit samtykke. Derfor får du ikke automatisk fordelene, når du er kunde hos os begge.

Du skal kontakte din rådgiver, hvis du er kunde både hos os og GF Forsikring og gerne vil have del i fordelene.

Din rådgiver skal bruge dit GF medlems-ID – det finder du under “Mit GF” på gfforsikring.dk. Du skal også oplyse din rådgiver om du har en eller flere af følgende forsikringer: Bilforsikring, indboforsikring eller husforsikring.

Få del i fordelene

Er du allerede kunde i Middelfart Sparekasse, og vil du også gerne være kunde i GF Forsikring og få del i fordelene? Så bestil et uforpligtende forsikringstjek.

Er du ikke allerede kunde i Middelfart Sparekasse, så start med at booke et uforpligtende møde med en af vores rådgivere.  

Få et gratis forsikringstjek Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os