Betalingsanbefalinger til erhvervsdrivende i fysisk handel: Vær forberedt
Større tekst
- 100% +
Læs op

Nye anbefalinger til erhvervsdrivende

8. oktober 2025

I Danmark er vi vant til, at betalinger fungerer hurtigt og sikkert. Størstedelen af salget i den fysiske handel sker i dag digitalt – men hvad gør du, hvis systemerne en dag svigter?

Som erhvervsdrivende kan det have store konsekvenser, hvis kunderne ikke kan betale som normalt. Derfor anbefaler Nationalbanken, at du forbereder dig på situationer, hvor betalingerne ikke går igennem.

  • Overvej at kunne modtage betaling med kort og kontooverførsler som supplement til kontanter
  • Forbered og implementér offline-kortbetalinger – spørg din kortindløser, fx Worldline eller Nets
  • Lav konkrete beredskabsplaner og træn personalet

Hvorfor er det vigtigt?

Digitale betalinger er afhængige af en robust infrastruktur, og selvom sikkerheden i den finansielle sektor er høj, kan der opstå driftsforstyrrelser. Det kan være alt fra udfald i kortsystemer til manglende internetforbindelse. For at mindske generne for både dig selv og dine kunder er det en god idé at have en plan.

Tre ting du bør overveje

Nationalbanken anbefaler særligt, at du som erhvervsdrivende:

1. Tilbyder flere betalingsmuligheder

Modtag både kort, kontanter og kontooverførsler (fx MobilePay). De tre løsninger bygger på forskellige systemer og kan derfor fungere uafhængigt af hinanden. Dermed kan du fortsætte salget, selv hvis én løsning svigter.

2. Sikrer mulighed for offline-betalinger

Har du normalt kortbetalinger, bør du overveje at kunne tage imod offline-kortbetalinger. Det giver kunderne mulighed for at betale med kort – også hvis forbindelsen til betalingssystemerne er nede. Her findes to former:

  • Lokal autorisation – hvor kortet godkendes direkte på terminalen.
  • Udskudt autorisation – en nyere løsning, hvor også mobilbaserede wallets som Apple Pay og Google Pay virker.

For at kunne tilbyde dette kræves ofte en særskilt aftale med din kortindløser og terminalleverandør.

3. Træner dit personale

Medarbejderne skal vide præcist, hvad de skal gøre, hvis betalingerne ikke virker. Det gælder både tekniske procedurer som at aktivere offline-betalinger og kommunikationen med kunderne. Sørg for, at I har klare instruktioner og afprøver dem jævnligt.

Særlige overvejelser for større forretninger

Har du en høj omsætning og mange daglige betalinger, kan yderligere tiltag være nødvendige. Det kan fx være at have flere kortindløsere eller alternative kassesystemer. På den måde reducerer du risikoen for, at betalinger helt går i stå.

Skal vi hjælpe dig?

Hos Middelfart Sparekasse rådgiver vi erhvervskunder i at finde de rette betalingsløsninger, der passer til jeres forretning. Vi hjælper dig gerne med at skabe overblik over mulighederne og sikre, at du er bedst muligt forberedt – også når tingene ikke går som planlagt.

Vil du vide mere? Kontakt din erhvervsrådgiver, og lad os tage en snak om, hvordan du sikrer din forretning mod betalingssvigt.

Bliv ringet op af en erhvervsrådgiver Book et møde
Læs mere
MobilePay har en betalingsløsning til din virksomhed
Læs mere MobilePay har en betalingsløsning til din virksomhed
Læs mere
Worldline tilbyder hele paletten af betalingsløsninger til din butik
Læs mere Worldline tilbyder hele paletten af betalingsløsninger til din butik
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os