Investeringer kan give knubs, men for Lars Poulsen har det været en god oplevelse at investere på egen hånd.
Større tekst
- 100% +
Læs op

”I investering er tålmodighed en dyd …, har jeg lært”

22. oktober 2025

Det var Lars Poulsens far, der plantede de første frø i ham i forhold til investering. Senere i livet stødte han tilfældigt ind i podcasten Millionærklubben, og siden dengang har han investeret på egen hånd. Min timeløn har aldrig været bedre, som han siger.

Dyr hjælp i begyndelsen

Han har efterhånden været i gang i en del år, så efterhånden kender han mekanismerne.

Sådan har det dog ikke altid været.

Investering på egen hånd kan give knubs, det ved 41-årige Lars Poulsen alt om, men omvendt er det en fantastisk følelse, når markedet arter sig rigtigt i forhold til ens investeringer.

– Min far åbnede min interesse for investeringer, og da jeg begyndte at investere, fik jeg ekstern hjælp, men det var en dyr hjælp, så jeg besluttede mig for at gå selv.

Lader sig inspirere

Til formålet bruger Lars Poulsen blandt andet Middelfart Sparekasses investeringsplatform MS Investor, hvor det er muligt at handle værdipapirer i både mobil- og netbank.

– Jeg lytter til masser af podcast, hvor temaet er investeringer, og jeg kan godt lide at lade mig inspirere af de kloge mennesker. Derefter undersøger jeg selv en aktie nærmere, fortæller Lars Poulsen.

Han vurderer, at han i gennemsnit bruger cirka én time om dagen på sine investeringer, men det handler ikke altid om salg eller køb.

– Meget af tiden følger jeg bare med i, hvordan mine investeringer har det, forklarer han.

En skidt beslutning

Han har for længst accepteret, at det går op og ned, og han har, som han siger, taget sine slag undervejs – for eksempel da Trump kom buldrende med sine toldmure.

– Så jeg tyndede ud i min amerikanske portefølje og købte europæisk i stedet. Set i bakspejlet var det en skidt beslutning, selv om min europæiske portefølje klarede sig fint, men sådan er det, lyder det afslappet fra Lars Poulsen.

I dag ved han, at tålmodighed og spredning er vigtige ingredienser som investor, og som han siger, er det gået fornuftigt:

– Jeg har da formået at opretholde en ret god timeløn som investor, fortæller han ydmygt.

Er i det for pengene

Han bryder sig naturligvis ikke om at tabe stort på én dag, men til gengæld har han lært sig at glæde sig over sejrene.

– Det er vildt sjovt at investere selv, og det er fascinerende, at finde den rigtige vej, siger Lars Poulsen, der er tidligere håndværker, men arbejder som pædagog i dag.

– Mine investeringer er meget forskellige, og jeg er i det for pengene. Derfor har jeg heller ingen moralske skrupler ved for eksempel at investere i forsvarsaktier, slår han fast og tilføjer:

– Jeg er også i det grønne via Vestas og Ørsted, og som investor på egen hånd er det også vigtigt for mig, at jeg bevarer den brede interesse for samfundsforholdene både nationalt og internationalt.

– Selvfølgelig har jeg sikre heste i min portefølje, men jeg har også de vilde heste. Jeg har da fået mange ”gode” idéer gennem tiden …, men omvendt kan de vilde heste virkelig skabe solide afkast, lyder det fra investoren, der ganske kort beskriver sin egen karriere på investeringsområdet:

– Det er gået godt.

Investering
Vil du i gang med at investere?
Læs mere Vil du i gang med at investere?
Sæt dig selv fri
Sådan slipper du for bøvl
Læs mere Sådan slipper du for bøvl
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os