Realkredit
Vores realkreditlån er Bedst i Test
30. september 2025
Forbrugerrådet Tænk har testet prisen på realkreditlån. Lånene fra vores samarbejdspartner, Totalkredit, er billigst i langt de fleste lånesituationer og tildeles derfor Bedst i Test-stemplet som suveræn testvinder.
Der kan være mange penge at spare ved at vælge det rigtige realkreditlån, og nu viser en test fra Forbrugerrådet Tænk, hvor du finder de billigste lån. Testen af en række forskellige lånesituationer i fire realkreditinstitutter i Danmark, giver en klar konklusion: Totalkredit er suveræn testvinder og tildeles Bedst i Test.
Billigst i 37 ud af 50 lånesituationer
Forbrugerrådet Tænk har undersøgt de årlige løbende omkostninger på lån med fast rente, F5-lån, F3-lån, F1-lån og kort rente. De har testet priserne både med og uden afdrag og forskellige belåningsgrad. Totalkredit er billigst i 37 ud af 50 lånesituationer og har næstlavest priser i de sidste 13. Totalkredit får derfor som det eneste realkreditinstitut bedømmelsen Bedst i Test.
Forbrugerrådet Tænks bedømmelse af Totalkredit
Vi tildeler et Bedst i Test til Totalkredit, der som det eneste selskab får bedømmelsen ’God’. Totalkredit er billigst i 37 ud af 50 lånesituationer, hvor de konkurrerer, og har næstlaveste priser i de sidste tre. Totalkredit tilbyder ikke længere nye F1-lån, men i alle andre typer af lån er de konsekvent billigst. Bemærk at Totalkredits priser er beregnet inklusive KundeKroner, som er en rabat på 0,25 %, og denne rabat er fastlagt frem til og med d. 31/12-2028.
Prisforskel på flere tusinde kroner
Testen viser, at der er over 7.000 kroner i prisforskel på den samme type lån. Totalkredit har i de fleste tilfælde de laveste priser på bidragssatser, tillæg for afdragsfrihed og kursfradrag. Det er omkostninger, der udregnes i procent, og som løber op, hvis man har et realkreditlån på flere millioner kroner.
Prøv selv en beregner, og se, hvad et lån koster dig – klik her
Foreningsejerskabet betyder særligt attraktive lån til dig
KundeKroner er med til at gøre lånene fra Totalkredit billige. KundeKroner er en rabat på bidragsbetalingen og gælder foreløbig til og med 2028.
Vi hjælper dig med at finde den rette løsning
Selv om prisen er vigtig, handler det bedste lån ikke kun om kroner og øre. Din situation og dine planer har stor betydning for, hvilket lån der passer bedst til dig. Derfor er vi klar til at gennemgå mulighederne sammen med dig – og finde den løsning, der giver mening for dig og din økonomi.