Ansøgningsfrist13. oktober 2025 StedMiddelfart TimeantalEfter aftale JobtypeForretningskonsulent med fokus på erhverv Upload ansøgning og CV

Forretningskonsulent med fokus på erhverv

Vi søger en ambitiøs og forretningsorienteret kollega, der brænder for at udvikle løsninger, der skaber værdi for vores erhvervskunder og understøtter vores strategiske mål.

Om rollen

Som forretningskonsulent med fokus på erhverv bliver du en central aktør i udviklingen af vores erhvervsforretning. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen – fra rådgivere til ledelse – og være med til at omsætte strategiske initiativer til konkrete løsninger, produkter og processer. Du får din daglige gang i hovedsædet som en del af afdelingen forretningsudvikling, der i alt tæller otte kolleger, der med forskellige fokusområder alle arbejder med at udvikle vores forretning yderligere.

Dine kvalifikationer

  • Du er formentlig erhvervsrådgiver i dag eller arbejder med forretningsudvikling. I hvert fald kender du til erhvervskunders hverdag og rådgivning af erhvervskunder.
  • Du har viden om og interesse for ESG-området, og ikke mindst hvordan regulering på området påvirker erhvervskunder.
  • Du evner at formidle komplekse emner på en letforståelig måde – du skal være komfortabel med at afholde præsentationer.
  • Du evner at lede projekter sammen med vores projektledere.
  • Du har gode samarbejdsevner og evner at arbejde tværfagligt.
  • Du har analytisk sans og kan omsætte data og trends til konkrete forretningsmuligheder.

Dine ansvarsområder

  • Du er bindeled fra forretningsudvikling og ud i organisationen på erhvervsområdet.
  • Du bidrager til udvikling af nye initiativer og strategier, der skaber forretningsmæssig værdi. Det kan være alt fra nye produktløsninger og services samt optimering af interne processer eller identificering og analysering af forretningsbehov inden for erhvervsområdet.
  • Du understøtter rådgivere med værktøjer og indsigt, der styrker kundeoplevelsen.
  • Du bidrager til digitalisering og automatisering af erhvervsprocesser.
  • Du bidrager til udvikling og vedligeholdelse af relationer til eksterne partnere, der kan styrke Sparekassen på erhvervsområdet, herunder leverandører, kunder og andre interessenter.

Vi tilbyder

  • En rolle med stor indflydelse tæt på beslutningerne.
  • Mulighed for at skabe synlige resultater og drive indtjeningstiltag.
  • Et stærkt fagligt miljø med høj trivsel og samarbejde.
  • Fleksibilitet og gode rammer for personlig og faglig udvikling.

Om Middelfart Sparekasse

Du bliver en del af en sparekasse med samlet set mere end 400 kolleger og 100.000 kunder. Vi findes på 15 adresser fra Esbjerg til København. Vi vil være en særdeles god arbejdsplads, hvor du blandt får en stor grad af indflydelse på dit job – og frihed under ansvar i planlægning af dit arbejde. Dit primære arbejdssted er i Middelfart på vores hovedsæde.

Hvis jobbet lyder som noget for dig, så kan du søge det her. Det skal du gøre senest 13. oktober 2025, men søg gerne hurtigst muligt, da vi løbende kalder kandidater til samtale.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte Sune Broby Hasseltoft, afdelingsdirektør forretningsudvikling, på tlf. 20 82 61 92.

Hvis du har spørgsmål til Sparekassen som arbejdsplads, så kontakt HR-direktør Helle Lund Gregersen på tlf. 27 90 05 47.

 

Upload ansøgning og CV

Ansøgertræning

Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.

Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.

Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og Middelfart Sparekasse kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os