I september er der nok at fejre i Svendborg. Hos Middelfart Sparekasse skal den nye afdelingsdirektør hyldes, og derudover har afdelingen været en del af byen i 10 år.
Større tekst
- 100% +
Læs op

To festlige fluer med ét smæk i Svendborg

19. august 2025

Der bliver gang i Tinghusgade i Svendborg torsdag den 18. september 2025. Middelfart Sparekasse fejrer nemlig 10 år i byen – og på dagen kan du også hilse på vores nye afdelingsdirektør i skikkelse af Marie Louise Broby.

Udsigt til kaffe og kage

Hvis du er til kaffe og kage, er der god grund til at kigge forbi Middelfart Sparekasse på Tinghusgade i Svendborg den 18. september.

Det er nemlig dagen, hvor Middelfart Sparekasse slår to festlige fluer med ét smæk.

Dels er det en fejring at, at Sparekassen har været en del af Svendborg i 10 år, og jubilæet er samtidig en god anledning til at hilse på Marie Louise Broby, der i begyndelsen af 2025 overtog rollen som afdelingsdirektør.

Uddeler penge til udvalgte

Selve jubilæet krydrer vi med uddelingen af fem gange 10.000 kroner til udvalgte, lokale foreninger, der bliver udvalgt på baggrund af indstillinger fra vores kunder.

På jubilæumsdagen overrækker Marie Louise Broby pengene til de fem udvalgte foreninger, og derudover bydes der på kaffe og kage i vores lokaler – så kig endelig forbi.

En stor og festlig dag

Marie Louise Broby har mange års erfaring fra den finansielle sektor, og i sommeren 2023 blev hun ansat som privatkundechef hos Middelfart Sparekasse i Svendborg, og mindre end to år senere, den 1. marts 2025, blev hun udnævnt som ny afdelingsdirektør.

– Jeg er utrolig glad for at være en del af Middelfart Sparekasse i Svendborg. Vi har et stærkt, kompetent og velfungerende hold, der sætter en ære i at servicere og rådgive vores mange kunder, siger afdelingsdirektøren, der ser frem til at fejre 10-års jubilæet:

– Det bliver en stor og festlig dag, og jeg håber, at mange kigger forbi til et par uformelle timer. At jeg så også får fornøjelsen af at dele fem gange 10.000 kroner ud til lokale initiativer og foreninger, gør bare dagen endnu mere festlig, siger Marie Louise Broby, der også glæder sig til at gå forrest i den fortsatte udvikling af afdelingen i Svendborg.

Årets klimaiværksætter
Tre skarpe finalister er klar
Læs mere Tre skarpe finalister er klar
Smil trods modvind
Alvorlig sygdom udfordres på cyklen
Læs mere Alvorlig sygdom udfordres på cyklen
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os