Bliv klogere på lån til bolig
Større tekst
- 100% +
Læs op

Lån til bolig

For langt de fleste af os er et huskøb den største investering, vi kommer til at foretage os. Derfor er det vigtigt, at du har fuldt overblik over, hvad du går ind til, før du skriver under på købsaftalen på drømmehuset. Når du skal købe hus eller ejerbolig, er det de færreste, der kan betale kontant, og langt de fleste bliver nødt til at tage et eller flere boliglån.

Et boliglån er et lån, man som køber optager i forbindelse med et boligkøb. Et lån til bolig kan have en løbetid på op til 20 år, og boliglån rente er variabel, dvs. din månedlige ydelse kan falde eller stige i perioder.

Når du skal købe en ejerbolig, skal du selv betale min. 5% af boligens pris. Resten af boligens værdi kan du låne hos din bank – op til 80% af boligens værdi kan du låne som realkreditlån (75% ved fritidshus) og de sidste 15% kan være enten et boliglån eller en boligkredit.

Der er mange, som jagter det billigste lån til bolig, som får mange til at tænke på, hvad et boliglån koster. Det korte svar er, at der ikke findes en universel pris på boliglån. Det afhænger nemlig af vurderingen, som banken laver af din økonomi i forbindelse med dit lån til bolig.

Book møde Ring mig op

Hvem kan optage lån til bolig?

Der er nogle helt generelle krav, som du skal kunne opfylde for at kunne optage et lån til bolig. Du skal blandt andet have et CPR-nummer, være fyldt 18 år og have en dansk folkeregisteradresse.

Derudover skal du også være opmærksom på, at du ikke kan optage et lån hos os, hvis du er registreret i RKI eller Debitorregistret.

Når du vil undersøge, hvor meget du kan låne til køb af bolig, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Det er forskelligt, hvordan du bliver vurderet blandt pengeinstitutterne på markedet, og de kan se helt forskelligt på, hvor meget du kan låne til en bolig. Selvom finanstilsynet har udstukket de samme retningslinjer, så er det stadig en individuel vurdering vi foretager, hver gang vi skal lave en ny vurdering.

Min. 5 %-reglen – hav opsparingen klar

Det er ikke længere muligt at låne hele beløbet til boligkøb i dit pengeinstitut. Det er et lovkrav, at du som boligkøber selv skal skaffe 5% + handelsomkostninger (tinglysningsafgift skøde, ejerskifteforsikring m.v.) af boligens pris, så det kan være en god idé at starte i god tid med en boligopsparing. Reglen er lavet for at mindske risikoen for, at du taber for mange penge, hvis du senere skulle blive tvunget til at sælge din bolig af forskellige årsager.

Et velplanlagt boligkøb begynder længe før, du tager ud med en ejendomsmægler for at se på et hus. Der skal være fuldt overblik over din økonomi, så du ved, hvor meget du kan købe hus for. Der er med andre ord mange gode grunde til at tage en snak med din rådgiver for at få styr på alle detaljer. Så kan du koncentrere dig om det vigtigste – at finde den helt rigtige bolig.

Mulighederne er altså mange, for at du kan få dine boligdrømme til at gå i opfyldelse, og du kan med fordel kontakte os for at få mere af vide om dine muligheder omkring bank lån til bolig.

Regn på hvor meget du kan låne

Lige meget hvor i købsprocessen, du befinder dig, er en boliglånsberegner et godt udgangspunkt for din boligjagt. Indtast nogle få oplysninger og få et vejledende billede af, hvad du kan få lov at låne til boligkøb.

Boligjagten bliver lidt nemmere, når du ved, om du har økonomi til at realisere dine boligdrømme, eller om der er behov for at justere dine prioriteter og ønsker for at få drømmene til at passe til din økonomi.

Prøv låneberegneren og få hurtigt og nemt en fornemmelse af dine muligheder for at låne til en bolig. Vær dog opmærksom på, at beregningen kun er vejledende.

Tag en uforpligtende snak med en rådgiver

Skal vi regne på dine boligdrømme? Så er du altid velkommen til at booke et uforpligtende møde med en af vores rådgivere. 

Book møde Ring mig op
Prøv beregneren
Er du nysgerrig efter at vide, hvor meget du kan låne til din drømmebolig?
Læs mere
Læs mere om Bedre Boligopsparing
Få rente + ekstra præmierente på din boligopsparing
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os