Vejle
Velkommen til Camilla Dyrvig Bechmann
14. august 2026
Camilla Dyrvig Bechmann er ny rådgiver i vores Vejle-afdeling, og hun kommer med stor erfaring og lokalkendskab, mens hun også fortsat bærer sin interesse for fodbold med sig.
Kontakt Camilla her
Hun havde en plan.
Efter sin uddannelse hos BG Bank i Fredericia skulle hun til København for at arbejde i banken, men det var med den bagtanke, at hun på et tidspunkt ville søge ind på politiskolen, fordi hun drømte om at blive politibetjent.
Camilla nåede dog hverken København eller politiskolen.
Jeg mødte min mand, og så vandt kærligheden. Jeg blev i Jylland, fortæller hun med et stort smil.
Den 1. august tiltrådte hun en stilling som kunderådgiver hos Middelfart Sparekasse i Vejle, og der fulgte flere glædelige gensyn med ansættelsen.
Spillede fodbold med drenge
48-årige Camilla voksede op i Skærbæk mellem Kolding og Fredericia, og fodbold var den helt store fritidsinteresse for hende.
Der var ikke noget pigehold, så i begyndelsen spillede jeg med drengene, som jeg også klædte om med. Senere skiftede jeg fra Taulov/Skærbæk til Erritsø, hvor det blev mere seriøst, siger kunderådgiveren, der fortsat hygger sig med fodbold på motionsplan i Bredballe IF.
Jeg flyttede i 2001 til Vejle, hvor min mand stammer fra, og vores to børn har begge gået på lokale skoler i Vejle, siger Camilla, der ud over fodbold også træner i Lido Fitness, mens hun også dagligt cykler mellem hjemmet i Bredballe og arbejdspladsen på Toldbodvej.
Glædelige gensyn med chefer
Efter en årrække i BG Bank/Danske Bank kom hun i 2004 til Jelling Sparekasse, der senere blev til Den Jyske Sparekasse, mens de seneste arbejdsår er brugt som boligansvarlig hos Spar Nord i Vejle.
Jeg er meget glad for at være et sted, hvor man ser den enkelte kunde, og hvor der er frihed til at finde den rette løsning for den enkelte kunde, siger Camilla, der også har fået flere tillægsgevinster efter ankomsten til afdelingen i Vejle.
Jeg har jo fået min tidligere chef, Niels Juul Hansen, som chef igen, og derudover er jeg også under tag med mine to tidligere chefer fra tiden i Jelling Sparekasse/Den Jyske Sparekasse, John Hauge og Christian Christensen, så jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet for alvor sammen med resten af det gode hold.
Hvorfor skal du blive kunde i Middelfart Sparekasse?
Personlig rådgivning
Du får en personlig rådgiver, som kender dig og din økonomi, og som er til at kontakte direkte. Det mener vi er den bedste måde til at opbygge gensidig tillid og et langvarigt forhold.
Book et møde med Camilla her
Danmarks bedste image
Kunderne placerer os hvert år i top i undersøgelser om kundetilfredshed, image og digitale løsninger. I 2025 er vi for ottende gang siden 2016 kåret af bankkunder i Danmark til pengeinstituttet med det bedste image. Det gør os særligt stolte, at vi fremhæves for vores service, rådgivning og troværdighed.
Tjek os på Trustpilot
Vi er demokratiske og selvejende
Vi er en selvejende, demokratisk virksomhed. Det betyder, at ingen ejer Sparekassen. Den øverste myndighed er Repræsentantskabet, som vores garanter vælger – og kan vælge at stille op til. Ved seneste valg i februar 2025 kunne vores garanter stemme på 192 kandidater til de i alt 50 pladser i Repræsentantskabet.
Læs mere om Sparekassens demokrati
Vi støtter lokalt
En del af vores overskud går til at skabe et aktivt foreningsliv i de lokalsamfund, vi er en del af. Foreningslivet er en vigtig del af både lokalsamfundet og Sparekassen. Hvert år uddeler vi tæt på 500 sponsorater og er sammen med lokale foreninger involveret i over 150 arrangementer om året.
Se, hvordan vi støtter lokalt
Kontakt os – vi står klar til at gøre en forskel
Hvis du vil hilse på en sparekasse, hvor kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed er kerneværdier – sammen med en stærk ambition om at bidrage positivt til udviklingen af (lokal)samfundet, så kig ind til os.