Mit arbejde og mine kolleger inspirerer mig
I mere end 50 år har jeg rådgivet kunder - hovedsageligt erhvervskunder - med
udgangspunkt i gensidig tillid, respekt og ordentlighed. Jeg har en bred
erfaring via ansættelser i Danske Bank (29 år), Den Jyske Sparekasse (15 år) og
nu Middelfart Sparekasse siden 2018. Familien er vigtigst for mig. Jeg er fysisk
aktiv – dyrker motion i det lokale fitness-center og supplerer med
landevejscykling i sommerperioden. Musik er en vigtig bestanddel af min
tilværelse. Jeg lytter helst til blues-rock og mit favoritband er helt sikkert
Rolling Stones, som jeg har set live 25 gange. Efter mange år med ski- og
solferier er det nu mest byvandring og naturoplevelser i DK og udlandet, som
ferien byder på. Jeg har i mere end 25 år været medlem af Lions Club Hedensted,
hvor vi indsamler penge til velgørende formål.