Mit arbejde og mine kolleger inspirerer mig
Måske tænker du, når du møder mig: Ham Carsten er da vist ikke med på
gymnastikholdet ”Super spændstige mænd”, men det er jeg faktisk … Jeg er også
rådgiver hos Middelfart Sparekasse, med særlig interesse for pensionsområdet, og
her betyder den faglige spændstighed også noget. Jeg ønsker, at mine kunder i en
tryg og afslappet atmosfære får styr på økonomien. Både nu og i fremtiden. Det
vigtigste er, at vi finder løsningerne i fællesskab. Privat supplerer jeg
gymnastikken med golf og fitnesstræning, så jeg er godt forberedt på at være med
i en lokal madklub, hvor hyggen fylder mindst lige så meget som maden. Endelig
bruger jeg naturligvis også gerne tid med min dejlige familie.