Sådan får du fat i din rådgiver

30. april 2020

I Middelfart Sparekasse har vi indrettet os, så vi kan være med til at dæmme op for spredningen af corona-virus – både Sådan får du fat i din rådgiver af hensyn til dig, vores øvrige kunder og medarbejderne i Sparekassen.

Vi har åbent, men dørene er fortsat lukkede

Når du kommer til vores afdelinger, vil du opleve, at vi har lukket dørene. Du kan dog fortsat få hjælp til dine bankforretninger. Vi sidder klar ved telefonen, og du kan booke både almindelige møder og webmøder med din rådgiver.
Hvis du booker et webmøde, modtager du en mail fra din rådgiver, der beskriver, hvordan du kan holde et møde med din rådgiver via din egen computer, tablet eller smartphone.

Hvis du aftaler et møde i afdelingen, sørger din rådgiver for at lukke dig ind og sikrer også, at vi overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til fysisk afstand og god håndhygiejne. Vær opmærksom på, om du udviser symptomer på sygdom, eller om der er personer i din omgangskreds, der har fået konstateret corona-virus.

Vi håber på din forståelse for, at vi må stå sammen for at gøre vores for at minimere spredningen af corona-virus mest muligt.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til os, så kan du skrive til os på kontakt@midspar.dk, så vender vi tilbage med et svar til dig så hurtigt som muligt.

Find kontaktoplysninger på din rådgiver
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os