Lotte Dohn Rik (i midten) står i spidsen for Fri Pige, og det er skabt for piger og unge kvinder, der ikke er en naturlig del af et fællesskab.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Et trinbræt til fællesskaber for unge piger og kvinder

7. februar 2025

Lotte Dohn Rix fra Fredericia stiftede i 2021 organisationen Fripige, og for nylig modtog hun 10.000 kroner fra Middelfart Sparekasses Fællesskabspulje. Penge der gør det muligt at arbejde videre med de fine tanker bag projektet.

Man kan ikke altid se det

– Nu skal det ikke handle om mig. 

Ordene kommer fra en ydmyg Lotte Dohn Rix, og det umiddelbare svar er:

– Det er altså svært at lade være.

Den 44-årige kvinde fra Fredericia er nemlig definitionen på, hvordan et fint og godt menneske ser ud i levende live.

I 2021 stiftede hun Fripige, der er en nonprofit organisation og uformel platform, hvor der skabes et trinbræt til fællesskaber for unge piger og kvinder.

– Det er et forsøg på at række ud til de unge piger og kvinder, der på en eller anden måde har det svært – og det kan sagtens også være tilfældet, selv om det meste ser ud til at vende rigtigt i ens tilværelse, forklarer Lotte Dohn Rix, da hun besøger Middelfart Sparekasse i Fredericia for at modtage en donation fra Fællesskabspuljen.

Friheden til bare at være

– Mange unge piger og kvinder har ikke et fællesskab, og nogle oplever, at vi som køn kan være ret hårde mod hinanden. Det vil vi gerne lave om på. Fripige er et tilbud, hvor man bare kan være. Der er frihed til at være pige/kvinde, siger Lotte Dohn Rix.

Stifteren af Fripige er også børne- og ungeansvarlig hos Fremtidens idræt for børn og unge (FIBU) under Danmarks Idræts-Forbund, hun har sin egen yoga-virksomhed, og så har hun tre gange været akut plejefamilie for et spædbarn.

– Jeg har selv tre piger, men jeg plejer altid at sige, at jeg har seks børn, siger hun smilende.

På pigernes præmisser

Donationen på 10.000 kroner betyder rigtig meget, understreger Lotte Dohn Rix, der drømmer om at etablere lokalafdelinger af Fripige op – og derudover er der altid behov for soveposer, telte og lignende til de gratis camps ude i naturen.

– Efterspørgslen er der, og vi ved af erfaring, at mange unge piger og kvinder kan være kropsforskrækkede. Vi tager dem gerne med ud i naturen, hvor der er god plads til bevægelse, og hvor man bare er, som man er, siger Lotte Dohn Rix og tilføjer hurtigt:

– Det centrale og vigtige er, at det altid sker på pigernes præmisser. Vi vil noget med Fripige, gøre en forskel for så mange som muligt, og derfor er vi også fri af kommercielle interesser. Det betyder, at vi bygger vores fundament på partnerskaber, overskud fra salg af tøj, medlemskaber samt fonde, og så betyder kommunal velvilje også meget for os i forhold til at lykkes med projektet.

Fripige drives af frivillige med stor passion for og kærlighed til projektet, og i spidsen for det hele står en kvinde, der heldigvis har en særlig egenskab:

– Jeg har en stærk retfærdighedssans, siger Lotte Dohn Rix.

Modtagere i Fredericia

Fripige Fredericia

Fredericia Lions Basketball Klub

Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen Fredericia

Red Barnet Fredericia Lokalforening

Gospelkoret Voices of the Heart

Thin Blue Line

Hjerteforeningen Fredericia

Fredericia KFUM, Solsikkerne

Headspace Fredericia

Veteranhjemmet Trekantområdet 

Fællesskabspulje
Kreativiteten gror i naturen
Læs mere Kreativiteten gror i naturen
Fællesskabspulje
De fejer for egen og andres dør
Læs mere De fejer for egen og andres dør
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os