Ansøgningsfrist8. februar 2023 StedSvendborg TimeantalFuld tid JobtypePrivatrådgiver Upload ansøgning og CV

Privatrådgiver til Svendborg

Kunne du tænke dig at have din daglige gang på den mest attraktive arbejdsplads i finanssektoren*, og har du lysten og evnerne til at bidrage til vores fortsatte udvikling i Svendborg, så læs med her.

Vi har været i Svendborg siden 2015, og vi er fortsat i voksealderen. Vi søger derfor en niende kollega til afdelingen. Du vil overtage en mindre portefølje af privatkunder, og ud over at give dem rådgivning i topklasse, bliver din vigtigste opgave at være med til at tiltrække nye kunder til afdelingen.

Frihed til at planlægge din dag

Du bliver en del af en velfungerende og sammentømret afdeling, hvor vi via højt humør og teamånd arbejder mod fælles mål i hverdagen. Hos os er der nemlig ikke nogen individuelle salgsmål eller krav om et bestemt antal kundemøder hver uge. Du får udstrakt frihed til at planlægge din dag og løse dine opgaver, som det passer dig bedst. Vi tror på, at du omsætter den frihed til gavn for kunderne, kollegerne, Sparekassen og dig selv.

Som privatrådgiver i Svendborg skal du:

  • Overtage en mindre portefølje af privatkunder. Der er tale om en fokuseret portefølje, hvor familierne typisk har behov for rådgivning om bolig, investering, pension mv.
  • Være en aktiv medspiller i Svendborg sammen med de øvrige kolleger i afdelingen for at sikre fortsat synlighed for Middelfart Sparekasse i Svendborg
  • Være god til at samarbejde. Både med kollegerne i afdelingen, vores specialister inden for pension og investering samt kollegerne i vores centrale produktion og øvrige stabsfunktioner.

Tilfredse medarbejdere er forudsætningen for tilfredse kunder

Vi ved, at vejen til tilfredse kunder går gennem tilfredse medarbejdere. Du kommer derfor til en arbejdsplads med fokus på både personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en sparekasse med 95.000 kunder og 380 kolleger. Gennem bl.a. uddannelse og erfa-grupper bliver du en del af et fællesskab, der rækker hele vejen fra Svendborg til Silkeborg.

Hvis du har lyst til at blive en del af Middelfart Sparekasse i Svendborg, så tøv ikke med at søge stillingen. Ansøgningsfristen er den 8. februar 2023, men søg gerne hurtigst muligt, da vi løbende indkalder kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Steen Tinsfeldt på tlf. 61 94 05 79 eller HR-konsulent Michael Hedemann på tlf. 61 94 06 00.

Upload ansøgning og CV

*Ifølge undersøgelsen ”Medarbejderimage 2021” foretaget af Finanswatch og Wilke og baseret på besvarelser fra 2.500 medarbejdere i finanssektoren.

Ansøgertræning

Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.

Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.

Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og Middelfart Sparekasse kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os