Information fra Middelfart Sparekasse
Større tekst
- 100% +
Læs op

Driftsmeddelelser for tidligere kunder i Nordfyns Bank

Er du tidligere kunde i Nordfyns Bank, kan du her holde dig opdateret om aktuelle driftsforstyrrelser og andre tekniske forhold, der kan have betydning for dig.

Efter sammenlægningen af Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse kan der i en periode opstå mindre driftsforstyrrelser. På denne side samler vi de aktuelle driftsmeddelelser og opdaterer løbende, når der er nyt.

Fremtidige Betalingsservice-aftaler kan ikke ses i netbanken/mobilbanken

Du kan ikke se dine Betalingsservice-betalinger under “Fremtidige betalinger” i net- og mobilbanken før oktober.

Dine betalinger bliver dog gennemført som normalt, hvis der er dækning på kontoen.

I Betalingsservice-appen kan du se dine kommende betalinger, herunder terminsydelser og betalinger via Betalingsservice pr. 30. september 2026.

Trykker du på den enkelte betaling, kan du også se, at beløbet bliver hævet fra dit nye kontonummer i Middelfart Sparekasse.

Forsinkede NemKonto-overførsler fra Danske Bank

Vi oplever i øjeblikket problemer med overførsler til NemKonto fra afsendere, der benytter Danske Bank.

Det betyder blandt andet, at nogle kunder med børn over 15 år endnu ikke har modtaget dagens udbetaling af børnepenge.

Udbetaling Danmark er i gang med at gensende beløbene. Har du ikke modtaget dine penge senest fredag 25. september 2026, bedes du kontakte Udbetaling Danmark.

Problemer med at modtage penge via MobilePay

Hvis du ikke kan modtage penge via MobilePay, kan det skyldes, at din modtagerkonto ikke er opdateret.

Åbn MobilePay og opdater din modtagerkonto med dit nye kontonummer, som du finder i net- eller mobilbanken.

Vær opmærksom på svindel: Klik ikke på links i beskeder om afventende MobilePay-betalinger. Åbn altid MobilePay-appen direkte, hvis du skal ændre dine oplysninger.u

Sammen om det, der er noget værd
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os