Herning
Velkommen til Peter Lindholm
15. april 2026
Peter Lindholm er nyeste mand på holdet i vores Herning-afdeling, og det er en mand med dybe, lokale rødder, der er på plads som rådgiver.
Du skal være bankmand, så skal det nok gå.
Sådan sagde morfar i sin tid til en ung udgave af Peter, og morfar fik ret.
I dag er Peter 55 år, og han er netop tiltrådt en stilling som privatrådgiver i vores Herning-afdeling, hvor han gør resten af holdet selskab i de nye lokaler på Dalgasgade 23.
Hvis du havde mødt mig som ung, havde du givetvis gættet på, at jeg fik en arbejdsmæssig fremtid i den finansielle sektor, mener Peter Lindholm.
Kontakt Peter her
Kun de to gamle tilbage
Oprindelig er han fra Ølgod, og det var hans badmintontræner, der som bankdirektør skaffede ham det første job i en sektor, han har været i lige siden.
Jeg begyndte i Varde, men i 1994 flyttede vi til Herning, hvor vi har været siden, fortæller Peter, der sammen med sin kone Helle har to voksne børn, der er flyttet til Århus.
Så der er kun os to gamle tilbage i Tjørring, som han smilende siger.
Følger de lokale favoritter tæt
I Tjørring har han i mange år været aktiv i den lokale forening Tjørring IF, både som træner, leder og bestyrelsesmedlem, og i det hele taget fylder det aktive fritidsliv en del.
I dag løber jeg mest, men jeg spiller også badminton sammen med tre gutter, hvilket vi har gjort i mange år. Dog begynder skaderne at drille os, men det er jo ikke så overraskende i vores alder, siger han grinende.
Når han ikke selv er aktiv, er sport fortsat et omdrejningspunkt, og det er ikke mindst fodbold og ishockey, der fylder i et område med to stærke hold i netop de to sportsgrene.
– FC Midtjylland og Herning Blue Fox følger jeg tæt, og jeg ser også masser af sport på tv, hvor Chelsea er den foretrukne klub i engelsk fodbold, siger rådgiveren, der glæder sig over at være en del af et i forvejen stærkt hold hos Middelfart Sparekasse i Herning.
Hvorfor skal du blive kunde i Middelfart Sparekasse?
Personlig rådgivning
Du får en personlig rådgiver, som kender dig og din økonomi, og som er til at kontakte direkte. Det mener vi er den bedste måde til at opbygge gensidig tillid og et langvarigt forhold.
Book et møde med Peter
Danmarks bedste image
Kunderne placerer os hvert år i top i undersøgelser om kundetilfredshed, image og digitale løsninger. I 2025 er vi for ottende gang siden 2016 kåret af bankkunder i Danmark til pengeinstituttet med det bedste image. Det gør os særligt stolte, at vi fremhæves for vores service, rådgivning og troværdighed.
Tjek os på Trustpilot
Vi er demokratiske og selvejende
Vi er en selvejende, demokratisk virksomhed. Det betyder, at ingen ejer Sparekassen. Den øverste myndighed er Repræsentantskabet, som vores garanter vælger – og kan vælge at stille op til. Ved seneste valg i februar 2025 kunne vores garanter stemme på 192 kandidater til de i alt 50 pladser i Repræsentantskabet.
Læs mere om Sparekassens demokrati
Vi støtter lokalt
En del af vores overskud går til at skabe et aktivt foreningsliv i de lokalsamfund, vi er en del af. Foreningslivet er en vigtig del af både lokalsamfundet og Sparekassen. Hvert år uddeler vi tæt på 500 sponsorater og er sammen med lokale foreninger involveret i over 150 arrangementer om året.
Se, hvordan vi støtter lokalt
Kontakt os – vi står klar til at gøre en forskel
Hvis du vil hilse på en sparekasse, hvor kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed er kerneværdier – sammen med en stærk ambition om at bidrage positivt til udviklingen af (lokal)samfundet, så kig ind til os.