Find din rådgiver ved at søge efter navn eller en afdeling tæt ved dig ved at søge postnummer.
Søg fx på “Bolig” og for at finde relevante emner indenfor søgte kategori.
13. juni 2025
Middelfart Sparekasse bakker med stor fornøjelse op om De Danske Omsorgsklovne, og for nylig gav det en stor oplevelse for beboerne på Provstegaardshjemmet i Odense, hvor der mod slutningen af besøget kom en klar opfordring til klovnene fra en af beboerne.
Han sidder lidt for sig selv i sin kørestol, og han virker ikke videre interesseret i, at De Danske Omsorgsklovne denne dag besøger afdeling B på Odense Friplejehjem Provstegaardshjemmet.
Tut og Tut, alias Arendse Lillesø og Tanja Marcher, har ellers røde næser, friske blomster samt masser af smil og grin med, men manden i kørestolen er ikke rigtig med i festen.
Det ændrer sig dog markant.
Beboerne på afdeling B er samlet i fællesrummet, placeret ved forskellige borde, og det er en krævende scene for Tut og Tut, der skal forsøge at fange de godt 20 ældre beboere på én gang.
Tut og Tut er ikke tryllekunstnere, men alligevel skaber de magi. Indtil flere gange.
Middelfart Sparekasse bakker stolt og med stor fornøjelse op om De Danske Omsorgsklovne, som er den eneste klovne-NGO i Danmark, der hovedsageligt fokuserer på voksne – det betyder smil, glæde og klovnerier på plejehjem, daghjem og bosteder for voksne.
Samarbejdet har blandt andet ført til, at udvalgte plejehjem får besøg af De Danske Omsorgsklovne med støtte fra Middelfart Sparekasse – denne gang hos Provstegaardshjemmet.
Besøget i Odense indledes med velkomst og kage, der bliver leveret af Thomas Bo Jørgensen, der er afdelingsdirektør hos Middelfart Sparekasse i Odense, og han har sædvanen tro ikke sparet på noget, da to gigantiske Othellolagkager bliver kørt ind på Provsteaardshjemmet, hvor alle beboere får en bid til den søde tand.
Da Tut og Tut bevæger sig ned mod afdeling B, er de allerede klar med fødselsdagssang til Poul, og klovnene har en unik evne til, på kort tid, at komme tæt på beboerne både fysisk og mentalt.
Også manden i kørestolen.
Da den ene klovn forsigtigt nærmer sig, for selvfølgelig har Tut og Tut observeret ham, sker der noget.
Manden i kørestolen liver op via den direkte kontakt – han smiler og griner, og pludselig er han med i festen. Hvilket han er resten af tiden.
Lise er til gengæld med fra begyndelsen, og da hun bliver bedt om at holde en stor og flot solsikke, sker der noget med hende i samme sekund, hun får solsikken i hånden.
Lise har nemlig engang haft et sommerhus på Nordfyn i mange år, og det sommerhus hed Solsikken. Hun når også at fortælle, at hun er blevet tipoldemor.
– Synes du ikke, de er gode, spørger en grinende mand sin kvindelige sidemakker.
Hun nikker.
Det mest rørende er dog, da Tut siger til Tut:
– Hvad laver du?
– Jeg samler lige lidt blomster, som jeg skal ned til Bodil med.
Den ene Tut forsvinder derefter ned ad gangen.
Bodil har ikke lyst og overskud til at deltage – hun har smerter og er ikke i humør til klovnerier – derfor er hun på sit værelse.
Den anden Tut er alene i fællesrummet, og i mange minutter hører ingen ikke noget fra hendes makker.
Pludselig kommer hun løbende tilbage:
– Tut! Tuuut. Du skal med ned til Bodil. Jeg har sagt til hende, at jeg har ven, der er mere skør end mig, og hende vil Bodil altså gerne møde.
Begge klovne forsvinder, og kort efter er der fællessang nede ved Bodil.
Og Bodil synger med. Højt.
Det er dét, De Danske Omsorgsklovne kan.
Magi på den sjove måde. Rørende. Livsbekræftende.
Tut og Tut møder beboerne i øjenhøjde og med stor respekt. Billeder af minder skabes blandt andet ved at dufte til de forskellige blomster, og der bliver også plads til en sang.
Der bliver snakket om ferier i Småland, og den ene Tut får bundet sit ene snørebånd af en beboer.
Det er så fint, det hele.
Tut og Tut begynder så småt at pakke sammen efter vidunderlige timer i selskab med dejlige beboere og det omsorgsfulde personale på afdeling B.
Gert, en af beboerne, har haft en fest, og han leverer det perfekte punktum for besøget.
Lige inden klovnene forlader fællesrummet, råber han:
– I må gerne flytte ind her.
Mærk et fællesskab
