Rosa Nguyen er kvinden bag et unikt fællesskab i kulturforeningen VIDA, og Middelfart Sparekasse bakker op.
Større tekst
- 100% +
Læs op

To verdener mødes i ét unikt fællesskab

30. april 2025

Et taknemmelighedsarrangement er svært at stå for, og derfor bakkede Middelfart Sparekasse op om VIDA, en frivillig kulturforening der netop har markeret 50-året for vietnamesiske flygtninge i Danmark.

 

Overvældende gæstfrihed

For lidt mere end et år siden præsenterede Rosa Nguyen en idé for sin mor.

Hendes mor var vild med idéen, og dermed var fundamentet for kulturforeningen VIDA skabt.

Kulturforeningen, der hylder fællesskabet samt gode, gamle danske og vietnamesiske traditioner, blev stiftet i april 2024, og VIDA har netop været vært for et taknemmelighedsarrangement, der markerede 50-året for vietnamesiske flygtninge i Danmark med sang, dans, musik og kulinariske oplevelser.

– Havde det ikke været for Danmark, havde vi ikke været, hvor vi er i dag. Den venlighed og gæstfrihed, vietnamesere blev mødt med, var overvældende, siger Rosa Nguyen.

Ambitiøse planer for fremtiden

– Det, Rosa og VIDA står for, er så fint med både fællesskab og frivillighed for øje, og da Middelfart Sparekasse er bygget på fællesskaber, bakker vi med stor fornøjelse op, når de rækker ud til os, siger Lars Reimer, der er afdelingsdirektør hos Middelfart Sparekasse i Aarhus.

Med base i Sabro nordvest for Aarhus har VIDA etableret sig med store visioner for fremtiden.

Første fase er klaret med renovering af en eksisterende bebyggelse, der nu fungerer som kultur- og foreningshus, og fremtidens ambitiøse planer rummer blandt andet en bæredygtig multisal/hal, udearealer med legeplads, asiatisk inspireret beplantning samt opførelse af ældreboliger.

– Vi har stor respekt for de ældre generationer, for de skabte det privilegium, at vi kan bo i et velsignet land som Danmark. Den nye generation ønsker at bidrage til, at de næste mange generationer oplever det samme, som vi har gjort. Vi vil plante vietnamesiske frø på dansk jord og i fællesskab pleje, vande og nyde det, der blomstrer.

Støtten er overvældende

Rosa Nguyen er et livsglad menneske med stor skabertrang og dyb respekt for historien, og hun har en mission om at give tilbage til fællesskabet.

– VIDA har fra begyndelsen mærket stor interesse for projektet, og vi får uvurderlig støtte fra mange sider. Det er virkelig overvældende, konstaterer hun med taknemmelighed i stemmen.

Grundtanken har været at skabe en base i naturen, hvor alt det gode fra dansk og vietnamesisk kultur bor sammen – to verdener og ét fællesskab, som Rosa Nguyen siger.

Sammenhold, gensidig respekt og næstekærlighed danner grundlaget for VIDA, der har en ambition om på bedste vis at skabe en bedre verden gennem foreningens dedikation og handlinger.

VIDA er svær at stå for.

innovation
Pris til innovativ virksomhed
Læs mere Pris til innovativ virksomhed
drømme
Køb af mursten opfyldte drømmen
Læs mere Køb af mursten opfyldte drømmen
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os