Den væsentligste forskel på Middelfart Sparekasse og andre pengeinstitutter er medarbejderne og vores handlinger i hverdagen.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Arbejdspladsen

Den væsentligste forskel på Middelfart Sparekasse og andre pengeinstitutter er medarbejderne og vores handlinger i hverdagen.

Ét af vores varemærker er beslutningskraft. Vi giver rådgiveren så meget beslutningskraft som muligt, så kunden oplever at kunne få et hurtigt svar. Det er en stor fordel for kunden, og det giver arbejdsglæde for medarbejderen at have frihed i hverdagen.

Når vi måler vores succes, handler det om mere end den økonomiske bundlinje. Kunder, medarbejdere og samfundet er i fokus.

Vi opnår kun solide resultater og tilfredse kunder ved at sikre, at medarbejderne har det godt. Medarbejdernes trivsel er fundamentet, vi kan udvikle Sparekassen på.

Det sociale liv i Sparekassen

Det sociale liv er afgørende for at skabe arbejdsglæde.

Hos Middelfart Sparekasse findes der mange muligheder for sociale aktiviteter, og samtidig er der respekt for, at medarbejderne også skal have plads til et socialt liv uden for arbejdspladsen.

Tiltag for at styrke det sociale liv arrangeres både i de enkelte afdelinger og for hele Middelfart Sparekasse – og nok er vi gode til faglighed, medarbejdertrivsel og kundefokus – men vi er også ret gode til at holde fester.

Vi passer altid på hinanden. Vi støtter hinanden. Vi interesserer os for hinanden. Fagligt og menneskeligt.

Hos Middelfart Sparekasse er de omsorgsfulde gener fremtrædende, og vi vil ikke kun kunderne – vi vil også hinanden.

Mental sundhed i fokus

Der er sket meget siden tankerne om Middelfart Sparekasse tog fart i 1853. Kendetegnende for udviklingen er, at Middelfart Sparekasse er en omstillingsparat organisation, der i kraft af det stærke medarbejderfokus formår at navigere i skiftende omgivelser og tilpasse sig.

Af strategiske tiltag vi har arbejdet med gennem de sidste år er Mental Sundhed fx via:

  • TAK v / Rikke Østergaard – fokus på hvad taknemmelighed betyder i hverdagen. Både hjemme og på arbejde.
  • Coaching og feedback – lederuddannelse for alle lederne i Sparekassen. Dette blev afviklet i samarbejde med Finanssektorens uddannelsescenter.
  • GAIS – God arbejdslyst indeks score, der tager udgangspunkt i nærværende parametre for en god arbejdslyst, nemlig mening, medbestemmelse, mestring, resultater, ledelse, kollegaer og balance.
  • Betydningen af den gode søvn ved søvnekspert Mikael Rasmussen
  • Fokus på hjernepauser og fordybelse ved Trine Kolding

Løn og overenskomst

Alle medarbejdere i Sparekassen er sikret gode grundvilkår gennem overenskomsten med Finansforbundet.

Finanssektoren er en branche med et pænt lønniveau, vi har en god pensionsordning og flere goder, fx sundhedsforsikring og sjette ferieuge. Derfor kan vi med god samvittighed sige, at alle kolleger har gode vilkår. Når det kommer til lønniveauet, så er det dog en individuel sag. Vi ser på den enkelte medarbejder og tager mange ting i betragtning, når vi forhandler løn. Det gælder de oplagte som stillingsbetegnelse og anciennitet, og det gælder andre præmisser som fx konkurrencesituationen – og ikke mindst en individuel vurdering af den enkeltes kompetencer, både de faglige og sociale.

Et udpluk af goderne

  •  Fem ugers ferie
  • Sjette ferieuge
  • Fem omsorgsdage
  • 27 ugers betalt barsel til både mor og far
  • Barnets fem første sygedage
  • Mulighed for hjemme- og fleksarbejde
  • Attraktive vilkår på engagementer og forsikringer
  • 11,65 procent firmabetalt pension
  • Sundhedsforsikring
  • Tandforsikring
  • Mulighed for massage
  • Fri telefon.

Ingen bonusordninger

Vi er en arbejdsplads, hvor fællesskabet er i højsædet. Vi sætter mål på afdelingsniveau, og vi når vores mål sammen. Derfor er der ingen bonusordninger eller andre incitamentsprogrammer. Det sikrer også, at vi ikke sælger produkter til kunderne, som de ikke har brug for.

Job i Sparekassen
Ledige stillinger
Læs mere Ledige stillinger
Se mulighederne
Fra praktikant til leder
Læs mere Fra praktikant til leder
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os