Få overblik over din pension med PensionsInfo

Ved du, hvor meget du vil få udbetalt, når du går på pension? Pension er ikke noget, der først bliver aktuelt den dag du forlader arbejdsmarkedet. Gennem hele voksenlivet er det en god ide at have fokus på pensionsopsparingen og løbende holde øje med din pensionsopsparing, så du ikke får en slem overraskelse, den dag du går på pension.

Få overblik over din pension hos PensionsInfo

PensionsInfo er et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsikringsselskaber, pengeinstitutter og offentlige myndigheder, der hurtigt giver dig et samlet overblik over dine pensionsordninger og dine personforsikringer. Når du henter en rapport over dine ordninger, får du et rigtig godt overblik over udbetalinger og dækninger ved pension, sygdom og død.

På siden samles de data, som leveres af leverandørerne, men du har også mulighed for selv at foretage beregning af folkepension og udvalgte pengeinstitutydelser:

  • Se din pension ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ved forskellige alderstrin og sammenlign disse.
  • Beregn din folkepension og efterløn
  • Få et grafisk overblik over udviklingen i din pension fra du fylder 60 år.

Oplysningerne kan kun ses af dig, og oplysninger gemmes ikke, med mindre du selv vælger at sende dine pensionsoplysninger til din rådgiver.

Du kan se alle dine ordninger og detaljerne om dem. Fx indbetaling, udbetalingstidspunkt, forsikringsdækninger og meget mere. Du kan også udskrive en samlet rapport med alle dine pensionsoplysninger.

Sådan får du adgang til PensionsInfo

Via netbanken har alle kunder adgang til PensionsInfo – klik på fanen ”Links” i venstremenuen.
Pensionsinfo link

 

En god forberedelse – send PensionsInfo til din rådgiver

Skal du mødes med din rådgiver og snakke om pension, anbefaler vi at du sender en oversigt over dine pensionsordninger til rådgiveren inden mødet. Det giver dig et godt overblik, og du kan tage en udskrift med til rådgiveren, så I har et godt udgangspunkt for et møde.

Herunder kan du finde en vejledning til, hvordan du sender oversigten.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her