Strategi 2021 - Til fælles bedste
Print Friendly, PDF & Email

Til fælles bedste siden 1853

Da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, var hensigten at gøre en positiv forskel for byen. Borgerne skulle lære værdien af at spare op – og håndværkerne skulle have adgang til at låne penge, så de kunne udvikle forretningen og dermed lokalsamfundet. Det har været udgangspunktet for vores arbejde lige siden.

Vi blev stiftet af en forening som en forening, og vi er derfor rundet af foreningstanken og fællesskabet. Det gælder både fællesskabet med kunderne, fællesskabet på arbejdspladsen og de lokale fællesskaber, som vi er en del af i de områder, hvor vi har afdelinger.

Vi vil styrke fællesskaberne

Som kunde i Middelfart Sparekasse skal du opleve, at vi gør en positiv forskel, både for dig og din by. Der skal være en grund til at vælge os, og det handler selvfølgelig om god rådgivning og hurtig hjælp, når du har brug for det. Vi tror på, at det handler om mere end det. Vi vil yde et tydeligt bidrag til at styrke fællesskaberne, fx ved at gøre livet lidt lettere for de frivillige i foreningerne. Vi tror på, at det er vigtigt for dig som kunde, at vi også spiller en positiv rolle i byudviklingen. I sidste ende er det hjælp til selvhjælp, for stærke lokalsamfund er forudsætningen for en stærk sparekasse.

Under overskriften “Til fælles bedste” er det derfor vores ambition at tage en række initiativer i de kommende år, som styrker fællesskaberne. Med både kunder, kolleger og lokalsamfund.

Du kan læse hele Strategi 2021 herunder, inklusiv de 9 målepunkter vi skal indfri ved udgangen af 2021.

Strategi 2021 - Til fælles bedste

De 9 målepunkter

Målepunkt 1 - Strategi 2021 - Til fælles bedste

Vores demokrati

Den ultimative eksamen for vores kundedemokrati er, når vi beder garanterne stille op til repræsentantskabet og senere stemme til repræsentantskabsvalget.

Det er et målepunkt, vi først kommer til ”eksamen” i 2021, hvor der er valg til repræsentantskabet.

I strategiperioden bliver vores opgave at finde nye måder at involvere garanterne på, så de får lyst til at engagere sig i valget i 2021.

Målepunkt 2 - Strategi 2021 - Til fælles bedste

Vores væremåde

Vores væremåde handler i høj grad om vores handlinger og vores til- og fravalg i hverdagen. Derfor har dette indsatsspor i udgangspunktet et internt fokus.

Vores handlinger danner grobund for omverdenens opfattelse af os. I sidste ende handler det om, at vores omgivelser skal have tillid til os, og derfor bruger vi vores image i befolkningen som målestok for, om vores holdninger og handlinger står klart for eksterne interessenter.

Målepunkt 3 - Strategi 2021 - Til fælles bedste

Vores måde at arbejde på

Dette indsatsspor handler om, at vi skal indre‘ e vores hverdag på en måde, så vi kan arbejde mere effektivt. Lykkes det, kan det ses, når vi ser på vores indtægt pr. udgiftskrone. Det kan også ses ved, at vi kan håndtere flere kunder i forhold til det samlede antal medarbejdere i Sparekassen.

Bemærk, at vi ikke måler på antal kunder alene. Det er ikke et mål, der har fokus på kvantitet, men på at vi får overskud til at levere kvalitetsrådgivning til vores kunder.

Målepunkt 4 - Strategi 2021 - Til fælles bedste

Vores lokalsamfund

Middelfart Sparekasse er opstået som en forening, stiš et af en forening. Derfor er det oplagt, at vi aktivt støtter op om foreningslivet i dag og i årene fremover.

Vi ønsker flere foreningskunder i vores kommende foreningskoncept. Vi skal samtidig have et setup, så vi i afdelingerne har overskuddet til at være åben for flere foreninger som kunder.

Målepunkt 5 - Strategi 2021 - Til fælles bedste

Vores kolleger

Vi har været en del af Danmarks bedste arbejdspladser siden 2002. Det giver intern stolthed og ekstern synlighed at være med i undersøgelsen og konkurrencen. Det sikrer også, at vi hele tiden er skarpe på at udvikle arbejdspladsen – man kommer ikke sovende i top tre.

Målepunkt 6 - Strategi 2021 - Til fælles bedste

Vores ledere

Den nærmeste leder har et stort ansvar i forhold til at sikre, at der er god trivsel i afdelingen. Derfor er lederudvikling et fokuspunkt.

For at sikre fokus på arbejdet, vil vi supplere undersøgelsen ”Danmarks Bedste Arbejdspladser” med en intern, skræddersyet måling af trivslen i hver enkelt afdeling.

Målepunkt 7 - Strategi 2021 - Til fælles bedste

Vores privatkunder

Selv om vi siger farvel til visionen ”Bedst til kunder” med denne strategi, lever tanken videre.

Vi skal fortsat arbejde hver eneste dag for at skabe den bedste kundeoplevelse – det er grundlaget for, at kunderne anbefaler os til venner og bekendte. Derfor vil vi fortsat være i top på kundetilfredshed – privat.

Målepunkt 8 - Strategi 2021 - Til fælles bedste

Vores erhvervskunder

Kundetilfredshed er ikke en disciplin kun for privatkunder. Det er også et afgørende parameter for erhvervskunden. Måske er det andre parametre, der driver kundetilfredsheden for erhvervskunder. Vi skal også være i top på kundetilfredshed på erhverv – og arbejde på at udvikle den rolle, vi skal spille for erhvervskunden.

Målepunkt 9 - Strategi 2021 - Til fælles bedste

Vores forretning

Vi har fokus på at udvikle vores relationer til samarbejdspartnerne i dette indsatsspor. Men den traditionelle bankforretning går ikke af mode foreløbig.

Derfor har vi et indsatsspor, der indeholder begge elementer. Tilsammen skal vores udvikling manifestere sig på bundlinjen – resultat før skat på koncernniveau.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.