Vi søger en privatrådgiver til vores afdeling i Odense
Print Friendly, PDF & Email

Odenseanerne fortsætter med at få øje på Middelfart Sparekasse, og flere af dem vælger en sparekasse til, hvor tilgængelighed, professionel rådgivning og humør er nogle af de ingredienser, der møder kunderne.

De 11 kolleger i Odense Privat har derfor brug for en kollega, som kan arbejde ud fra de samme værdier og dermed bidrage til, at vi kan holde fast i den positive udvikling i afdelingen.

Som vores nye privatrådgiver i Odense skal du:

  • overtage en portefølje af bestående kunder
  • arbejde for at tiltrække nye kunder til afdelingen
  • gerne have kendskab til lokalområdet
  • have øje for dine kunders behov og tilbyde løsninger, der er til gavn for både kunden og Sparekassen.

Vi holder til i stueetagen på Dalumvej 54B. På førstesalen sidder vores syv kolleger i erhvervsafdelingen, og alle er en del af en af Danmarks bedste arbejdspladser. Et par af nøgleordene for os er frihed og tillid. Vi har tillid til, at du med en solid forretningsforståelse som ballast hele tiden har øje for dine kunders behov og muligheder. Og du får frihed til at planlægge dit arbejde, som det passer dig bedst – til glæde for dig, kollegerne, kunderne og Sparekassen.

Vi arbejder ud fra levereglen ”Til fælles bedste”. Det betyder blandt andet, at vi når vores mål i fællesskab – her er ingen individuelle salgsmål. Det betyder også, at vi aldrig tilbyder kunderne produkter, de ikke har brug for.

For at lykkes i jobbet skal du:

  • arbejde selvstændigt og være proaktiv over for dine kunder
  • sætte dig ind i dine kunders behov og ønsker og bruge det som udgangspunkt i din rådgivning
  • samarbejde med både dine kolleger i Odense og vores specialister inden for pension, investering og bolig.

Hvis du har lyst til at blive en del af Middelfart Sparekasse i Odense, så tøv ikke med at søge stillingen. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, for vi inviterer løbende kandidater til samtale og ansætter, når vi har fundet den rigtige.

Ansøgningsfristen er onsdag den 25. september.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Thomas Bo Jørgensen på tlf. 27 90 05 36 eller HR-chef Helle Lund Gregersen på tlf. 27 90 05 47.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.