Middelfart Sparekasse søger en privatrådgiver til afdelingen i Horsens
Print Friendly, PDF & Email

God rådgivning, et godt arbejdsmiljø og en central placering i Horsens. Det er nogle af årsagerne til, at vi har brug for dig: Rådgiveren, som fra vores adresse på Høegh Guldbergs Gade kan bidrage til den videre udvikling af Middelfart Sparekasse i Horsens.

Vi er nemlig i den gunstige situation, at mange nye kunder vælger os til, så derfor søger vi en privatrådgiver. Du formår både at give kunderne den sublime oplevelse og at bidrage til at gøre vores gode arbejdsplads endnu bedre.

Som vores nye privatrådgiver i Horsens skal du:

  • arbejde for at tiltrække nye kunder til afdelingen
  • sikre, at nye kunder finder sig godt til rette som kunder i Middelfart Sparekasse
  • gerne have kendskab til lokalområdet
  • have øje for dine kunders behov og tilbyde løsninger, der er til gavn for både kunden og Sparekassen.

Vores afdeling i Horsens tæller 17 kolleger. Vi er en full service-afdeling med privat- og erhvervsrådgivning og lokal produktion. Et par af nøgleordene for os er frihed og tillid. Vi har tillid til, at du med en solid forretningsforståelse som ballast hele tiden har øje for dine kunders behov og muligheder. Og du får frihed til at planlægge dit arbejde, som det passer dig bedst – til glæde for dig, kollegerne, kunderne og Sparekassen.

Vi arbejder ud fra levereglen ”Til fælles bedste”. Det betyder blandt andet, at vi når vores mål i fællesskab – her er ingen individuelle salgsmål. Det betyder også, at vi aldrig tilbyder kunderne produkter, de ikke har brug for.

For at lykkes i jobbet skal du:

  • arbejde selvstændigt og være proaktiv over for dine kunder
  • sætte dig ind i dine kunders behov og ønsker og bruge det som udgangspunkt i din rådgivning
  • samarbejde med både dine kolleger i Horsens og vores specialister inden for pension, investering og bolig.

Hvis du har lyst til at blive en del af Middelfart Sparekasse i Horsens, så tøv ikke med at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er 20. oktober 2019. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, for vi inviterer løbende kandidater til samtale og ansætter, når vi har fundet den rigtige.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Jacob Beier Banke på tlf. 27 90 05 62 eller HR-chef Helle Lund Gregersen på tlf. 27 90 05 47.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.