Vi søger lige nu en privatrådgiver til vores afdeling i Fredericia

Hvis du har lyst til at blive en del af Danmarks bedste arbejdsplads og den mest attraktive arbejdsplads i finanssektoren – ifølge 3.000 finansansatte – så har du chancen nu. Vi er nemlig i den heldige situation, at vi selv efter mere end 25 år i Fredericia fortsat får mange nye kunder, og derfor har vi brug for endnu en privatrådgiver i afdelingen.

Privatrådgiver i Fredericia

Som vores nye rådgiver i Fredericia skal du:

  • overtage en portefølje af bestående kunder
  • arbejde for at tiltrække nye kunder til afdelingen
  • være bankuddannet – og gerne have kendskab til lokalområdet
  • være holdspiller i et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.

I Fredericia bliver du en del af en afdeling, der har mere end 25 år på bagen. Vi er 16 kolleger, og vi ser os som en moderne sparekasse bygget på gamle dyder. Derfor har vi fortsat stort fokus på mødet med kunderne, selv om vi også tilbyder dem moderne, digitale løsninger.

Bedst til kunder

I Middelfart Sparekasse går vi hver dag på arbejde for at leve op til vores vision ”Bedst til kunder”. Det kræver kompetente, glade og smilende medarbejdere, og derfor arbejder vi altid på at gøre vores gode arbejdsplads endnu bedre.

Vi tror på, at en god arbejdsplads blandt meget andet bygger på tillid. Med tillid følger frihed til at planlægge og udføre dit job, som du foretrækker det – med det udgangspunkt, at de frie rammer skal skabe værdi for både kunden, Sparekassen og dig. Du får med andre ord handlefrihed til at finde de bedste løsninger til dine kunder.

For at lykkes i jobbet skal du:

  • arbejde selvstændigt og være proaktiv over for dine kunder
  • sætte dig ind i dine kunders behov og ønsker og bruge det som udgangspunkt i din rådgivning
  • samarbejde med både dine kolleger i Fredericia samt vores specialister inden for pension, investering og bolig.

Søg jobbet

Hvis du har lyst til et spændende job i en sparekasse i udvikling, så kan du søge stillingen her.

Send din ansøgning hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Henrik Troelsen, afdelingsdirektør i Fredericia, på 27 90 05 22 eller HR-chef Helle Lund Gregersen på 27 90 05 47.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her