Menu 
Pensionsrådgiver

Livsvarig livrente, aldersopsparing og ratepension. Har du helt styr på begreberne, og har du lyst til at arbejde dedikeret med pensionsområdet, så har Middelfart Sparekasse jobbet til dig. Hos os er områderne pension og personforsikring i vækst, så vi søger en tredje medarbejder til vores pensionsafdeling i hovedsædet i Middelfart.

Jobbet

Medarbejderne i pensionsafdelingen er Sparekassens specialister på området. De bistår rådgiverne i alle vores afdelinger med råd og vejledning, og de deltager i kundemøder efter behov. Så du skal ikke bare være skarp på regler på området og muligheder for kunderne. Du skal også være åben og imødekommende over for både kunder og kolleger.

Det er også i pensionsafdelingen, at udviklingen inden for området finder sted. Vi har de seneste år igangsat flere tiltag for at få en mere proaktiv tilgang til vores kunder. Vi arbejder hele tiden på at forbedre os, så vi leder efter en kollega, som også har gode idéer til, hvordan vi kan udvikle området. Har du ambitioner om at blive pensionschef på sigt, er det kun en fordel, da vores nuværende pensionschef selv nærmer sig pensionsalderen.

Bedst til kunder og til medarbejdere

Middelfart Sparekasse lever af langvarige relationer med vores kunder. Vores vision er ”Bedst til kunder”, og det betyder, at det altid er kundens behov, der er i centrum for vores rådgivning. En del af at være ”Bedst til kunder” er også at være en sparekasse for alle. Du skal være indstillet på at levere den samme gode rådgivning til alle kunder, uanset om der tale om en stor økonomi eller en mindre økonomi.

Har du mod på den opgave, tilbyder vi dig et job i et pengeinstitut, hvor det er rigtigt godt at være ansat. Vi er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads af Great Place to Work, og i december 2016 pegede de ansatte i finanssektoren på Middelfart Sparekasse som den mest attraktive arbejdsplads i sektoren. Vi tror på, at det handler om tillid. Med tillid følger frihed, så du skal være klar til at tage og forvalte et stort ansvar. Til gengæld har du vide rammer i forhold til, hvordan du griber dit arbejde an – så længe det er til fordel for både kunderne, Sparekassen og dig.

Sådan søger du

Hvis du har lyst til at være en del af en voksende forretningsgren i et voksende pengeinstitut, så send os din ansøgning. Vi skal have din ansøgning senest fredag den 31. marts 2017.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte pensionschef Ole B. Lange på 26 24 77 33 eller vicedirektør Peter Møller på 21 29 22 29.

Tilmeld dig Middelfart Sparekasses nyhedsbrev, så holder vi dig ajour med alt,
hvad der sker i Sparekassen.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her