Kundemedarbejder til Uldum

Hvis du har lyst til at blive en del af Danmarks bedste arbejdsplads og den mest attraktive arbejdsplads i finanssektoren – ifølge 3.000 finansansatte – så har du chancen nu. Vi søger nemlig en kundemedarbejder til vores afdeling i Uldum.

Som vores nye kundemedarbejder i Uldum skal du:

  • servicere vores mange privatkunder
  • hjælpe vores rådgivere, så de kan levere den bedst mulige service og rådgivning til kunderne
  • være god til at kommunikere. Du får en bred kontaktflade både internt i Sparekassen og udadtil i forhold til kunderne.

Middelfart Sparekasse har et særligt forhold til Uldum. Vi åbnede i byen i 1995, da byens sidste pengeinstitut lukkede. Opbakningen til os har været enorm, og afdelingen har i dag langt flere kunder, end der er indbyggere i Uldum.

Vi er en afdeling med seks medarbejdere, og vi går hver dag på arbejde for at leve op til vores vision ”Bedst til kunder”. Det kræver kompetente, glade og smilende medarbejdere, og derfor arbejder vi altid på at gøre vores gode arbejdsplads endnu bedre. Det betyder blandt andet, at vi har stort fokus på at uddanne og udvikle medarbejderne, så vi alle er rustet til at kunne indfri kundernes forventninger til os.

For at lykkes i jobbet skal du:

  • have erfaring med dokumentudfærdigelse
  • have erfaring med sikkerhedsstillelse, tinglysning m.m.

Hvis du har kendskab til SDC og Totalkredit, er det en fordel, men ikke et krav.

Søg jobbet

 

Der er ansøgningsfrist onsdag den 9. august.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Rune Petersen, fung. afdelingsdirektør, på 27900623 eller HR-chef Helle Lund Gregersen på 27900547.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her