På Dokken 10 får Middelfart Sparekasse lokaler sammen med en række andre virksomheder.
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Fra 1. september får du havudsigt, når du besøger vores afdeling i Esbjerg. Vi flytter nemlig fra Skolegade 45 til Dokken 10. Årsagen er ganske simpel: Vi har for lidt plads på vores nuværende adresse. Faktisk er det anden gang, vi flytter, for vi åbnede med tre mand i Stormgade, før vi rykkede til Skolegade. Nu er vi snart 20 medarbejdere her – og det kan lokalerne ikke rumme.

På Dokken 10 har vi fundet de perfekte lokaler. Vi går fra 350 kvadratmeter til 700 kvadratmeter. Det giver plads til i hvert fald 30 medarbejdere, så der er rum til yderligere vækst i Esbjerg. Samtidig kan vi tilbyde vores kunder gode parkeringsmuligheder – og når “Landgangen”, broen der binder byen og havnen sammen, åbner, er afdelingen også i gåafstand fra centrum.

Vi åbner på den nye adresse til september, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at flytningen giver så få gener som muligt for vores kunder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her