Vi samler ind til det kommende julemærkehjem i Kolding.
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

To lokale ildsjæle har sat sig et ambitiøst mål: De vil rejse 30 mio. kr., så Kolding kan få et julemærkehjem. Der er et stort behov for et sjette julemærkehjem i Danmark. Ventelisterne er lange, og i øjeblikket står børn på venteliste i op til 15 måneder, før de kan komme på julemærkehjem. Det er lang tid, især da der er tale om sårbare børn og unge, som har behov for et pusterum fra de vante omgivelser for at få genopbygget troen på sig selv.

Arbejdet med at rejse de 30 mio. kr., der skal sikre driften af julemærkehjemmet, har stået på siden 2014. De to kvinder bag projektet, Dorthe Johannsen og Mette Winther Hauge, har sat som mål at have indsamlet pengene inden udgangen af 2020. Mange virksomheder og privatpersoner har givet et bidrag, og nu vil vi gøre vores til, at drømmen kan blive en realitet.

Donationer i stedet for gaver

Vi vil i løbet af 2017 lave arrangementer, som har til formål at skabe et overskud, som kan gå ubeskåret til projekt Kolding Julemærkehjem. Det første finder sted i forbindelse med vores 25-års jubilæumsfest fredag den 5. maj. Her siger vi pænt nej tak til gaver, men ja tak til en donation til julemærkehjemmet. Alle bidrag modtages med tak. De kan afleveres på MobilePay til 22 16 53 70 eller indsættes på konto nr. 0755-322-34-53375.

Se video om projekt Kolding Julemærkehjem

Hvis det lykkes at åbne et julemærkehjem i Kolding, vil der blive slået en fin, historisk sløjfe. For det første julemærkehjem åbnede på Kolding Fjord i 1911, så hvad er mere oplagt end at få et julemærkehjem i netop Kolding?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her