Lav rente
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Et realkreditlån skal ikke nødvendigvis løbe i 30 år. Løbetider på 10,15 og 20 år er også en mulighed, og det kan lige nu komme mange boligejere, der har boet i deres hus i nogle år, til gavn. Med det aktuelle renteniveau er der god økonomi i at lægge om til et lån med kortere løbetid.

Aktuelt er kurserne nær 100 på både 10-årige lån med en rente på 0,5 procent, 15-årige lån med en rente på 1 procent og 20-årige lån med en rente på 1,5 procent.

Et eksempel på, hvor fordelagtigt det kan være at lægge om, kan være dette:

Har du et lån med en fast rente på 4 procent, en restløbetid på 19 år og en restgæld på 1 mio. kr., kan du spare mange penge ved at lægge om til et 15-årigt lån med en fast rente på 1 procent.

Den månedlige ydelse stiger netto med 700 kr. Til gengæld stiger afdraget med 2500 kr. pr måned, og dermed kan du reducere løbetiden på lånet med fire år.

Omkostninger tjent hjem på to år

Kim pasfoto_2“Selv om der er omkostninger forbundet med at lægge lånet om, er de hurtigt tjent ind. Efter bare to år vil restgælden på det nye lån være betragteligt lavere end på det eksisterende lån. Og så er du altså gældfri fire år tidligere end ved at beholde det nuværende lån”, fortæller Middelfart Sparekasses boligchef Kim Northoff Jensen.

Selv lånere med et 3-procentslån, restgæld på 1 mio. kr. og en restløbetid på 16 år kan med fordel optage et nyt 15-årigt lån i stedet, viser Sparekassens beregninger.

“De lave renter betyder, at realkreditlån med kortere løbetid end det 30-årige lån, som er det mest gængse lån, bør få en større udbredelse. Vi anbefaler alle kunder med et realkreditlån med en restløbetid mellem 10 og 25 år at få regnet på deres muligheder”, siger Kim Northoff Jensen.

Vil du have set nærmere på dit lån? Så kontakt din rådgiver her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her