Print Friendly, PDF & Email
Share Button

I Middelfart Sparekasse er vi altid interesserede i spændende projekter, der gavner og hjælper andre. Derfor uddeler vi hvert år studielegater, hvor vi støtter unge studerende i deres drømme om at rejse til udlandet for at studere. Under deres ophold fortæller de studerende om deres oplevelser på vores blog.

Studielegater 1. halvår 2014

Følgende studerende har netop modtaget vores studielegater

 

Ida Højlund Rasmussen studerer på Arkitekthøjskolen i Aarhus. Hun rejser til Jerusalem i Israel til oktober, hvor hun skal tilbringe sit 5. semester af uddannelsen. Ida håber, at udenlandsopholdet kan give hende nye perspektiver inden for hendes felt, et godt gedigent kulturchok og nye venskaber fra hele verden.

Christoffer Jul Elben er finansstuderende på Erhvervsakademi Aarhus og er i forbindelse med hans 3. semester blevet optaget på Chestnut Hill College i Philadelphia, USA. En af Christoffers ambitioner er at blive en del af skolens LENS-program. Et program, der hjælper mindre bemidlede og børn i det nære samfund.
Sophie-Amalie Halling Haastrup studerer Kinastudier på Københavns Universitet. Hun rejser til Beijing i Kina på sit 3. semester og glæder sig til at suge den kinesiske kultur til sig. Hun er allerede mentalt på vej mod den kinesiske mur, den anderledes natur og til mødet med de mange millioner af fremmedtalende mennesker.

Vi ønsker Ida, Christoffer og Sophie-Amalie en rigtig god tur og glæder os til at følge deres oplevelser på vores blog. Du kan allerede læse det første indlæg fra Sophie-Amalie lige her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her