MS Invest på TV2 Business
Print Friendly
Share Button

Investeringsforeningen MS Invest, der blev stiftet i 2008 på foranledning af Middelfart Sparekasse, har klaret sig bedst af alle tilsvarende investeringsforeninger i 2016. Det fortæller TV2 Business på baggrund af en analyse fra analysebureauet Morningstar.

Med et afkast på 12,3 procent i indeværende år, kan ingen andre lignende investeringsforeninger hamle op med MS Invest.

Ifølge Jesper Foss, investeringschef i Middelfart Sparekasse klarer MS Invest sig typisk godt i turbulente aktieår, som 2016 må siges at være. Det skyldes den investeringsstrategi, som porteføljemanager Jørn Linde Andersen arbejder efter.

Der investeres nemlig typisk inden for kategorierne forbrugsvarer og medicinalselskaber.

“Det er ting, folk altid har brug for – også i krisetider. Derfor er kurserne mere stabile end i eksempelvis olie- og gassektoren. Det betyder, at når aktiemarkedet virkelig buldrer derudaf, så kan MS Invest ikke altid følge med. Til gengæld klarer foreningen sig typisk godt, når markedet er mere uroligt. Derfor ser mange investorer MS Invest som en god bund i investeringerne, da foreningen leverer et stabilt afkast”, siger Jesper Foss.

No cure – no pay

Foreningen drives efter princippet “no cure, no pay”. Det betyder, at medlemmerne kun betaler løbende provision til det rådgivende pengeinstitut, Middelfart Sparekasse, når der leveres et positivt afkast.

Vil du vide mere om MS Invest, så kan du finde flere oplysninger her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her