Digital
Print Friendly
Share Button

Middelfart Sparekasse er med i kapløbet om to priser, når finansmediet Finanswatch og rådgivnings- og analysevirksomheden Wilke onsdag 27. april for første gang kårer landet bedste pengeinstitutter på den digitale front.

Middelfart Sparekasser deltager i kategorien ”mellemstore virksomheder”, og her er vi nomineret til to ud af tre priser: ”Bedste digitale kundeløsninger” og ”Årets digitale finansvirksomhed”.

“Vi er meget stolte over nomineringerne. Vi er en sparekasse, der lever af gode relationer til vores kunder, og vores udfordring i de kommende år er at opretholde den gode kontakt til kunderne, selv om flere og flere bankforretninger kan løses via de digitale kanaler”, siger Kristian Gren, chef for marketing og forretningsudvikling i Middelfart Sparekasse.

Grundlaget for nomineringerne er web-interview med nogle af vores kunder samt ekspertvurderinger af de digitale løsninger, vi tilbyder. Det dækker alt fra net-og mobilbank til vores tilstedeværelse på sociale medier som Facebook og LinkedIn.

“I forhold til vores størrelse er vi et af de pengeinstitutter i landet, der har flest følgere på Facebook. I Sparekassen er vi generelt tæt på vores kunder, og det afspejles også på Facebook, som er blevet et naturligt kontaktpunkt for kunderne, både når det drejer sig om at følge med i nyheder og arrangementer i Sparekassen, og også når der skal søges hjælp til netbanken. Faktisk er Facebook blevet en af vores primære supportkanaler”, siger Kristian Gren.

Digital strategi ved at blive foldet ud

Sparekassen lancerede tidligere i år en ny treårig strategi, ”Den gyldne middelvej version 2.0”. Et af omdrejningspunkterne for strategien er netop at omstille alle i Sparekassen til at kunne levere den samme service digitalt, som vi er kendt for, når vi møder kunder og samarbejdspartnere ansigt til ansigt.

“Det er en strategi med fokus på, at følge med den digitale udvikling. Vi skal tilbyde de digitale løsninger kunderne efterspørger samtidig med, at vi skal fastholde Sparekassens særkende med fokus på den personlige kontakt og et afdelingsnet med kassefunktioner. Vores mål er at forene det digitale og lokale på bedste vis”, siger Kristian Gren.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her