Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Middelfart Sparekasse, der tre gange har opnået en placering som Danmarks Bedste Arbejdsplads – og senest i 2014 fik en 5. plads – har arbejdet med medarbejderudvikling gennem mere end 25 år. Det kan godt betale sig at skabe en god arbejdsplads, og for Sparekassen ser det ud til at investeringen har givet mere end tilfredse medarbejdere.

Et velkendt navn på listen

Middelfart Sparekasse er bestemt ikke fremmed, når det kommer til listen over Europas bedste arbejdspladser. Sparekassen har figureret på listen hvert år, siden den første liste med Europas Bedste Arbejdspladser blev offentliggjort i 2003. Det er der kun en anden arbejdsplads i Europa, der også har formået, nemlig engelske Admiral Group.

Spørger man administrerende direktør Martin Baltser, hvad der får arbejdspladsen til at holde fokus på det gode arbejdsmiljø år efter år, er han ikke i tvivl:

For mig giver det ganske enkelt mening. Den gode arbejdspladskultur baner vejen for gode relationer til alle vores interessenter – medarbejdere, kunder, partnere og lokalsamfundet – og det giver i sidste ende en sund forretning. Middelfart Sparekasse er det pengeinstitut i Danmark med den højeste kundetilfredshed to år i træk. Derfor er vores fokus på den gode arbejdspladskultur simpelthen en ledelsesmæssig, strategisk beslutning”, udtaler Martin Baltser.

Klare mål øger tillid og samarbejde

I Middelfart Sparekasse har tillid altid været omdrejningspunktet for udviklingen af Sparekassen – tillid til medarbejderne samt tillid medarbejdere og kunder imellem.

Vi tror på, at en gensidig tillid, respekt og anerkendelse er afgørende for at udvikle en virksomhed med medarbejdere, der hver dag kommer på arbejde for at sikre kunderne den bedst mulige oplevelse. Det er gennem vores daglige handlinger, at kunderne oplever, at vi gør en positiv forskel”, siger Martin Baltser.

Bedst til kunder

Glade medarbejdere afspejler sig hos kunderne, og i Sparekassen er arbejdet med medarbejdertrivsel og arbejdspladskultur derfor forankret i visionen om at blive bedst til kunder.

Når det er vigtigt for os at være en god arbejdsplads, er det også for kundernes skyld. I Middelfart Sparekasse er kunden i fokus og ansvaret for kundens tilfredshed er placeret hos den enkelte medarbejder – og vi mærker en stigende interesse i den måde at drive pengeinstitut på”, udtaler Martin Baltser.

Det kan mærkes på kundetilgangen. I 2015 har Sparekassen indtil videre budt mere end 700 nye kunder velkommen hver måned.

Bliv kunde i Middelfart Sparekasse – læs mere her om at blive kunde i Middelfart Sparekasse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her