Pernille Hartmann arbejder for fællesskaberne, både i arbejdstiden og i fritiden.
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

I Middelfart Sparekasse ved vi, at et stærkt foreningsliv giver et stærkt lokalsamfund, hvilket er grundlaget for en stærk sparekasse. Derfor er det vores ambition at hjælpe foreningslivet så meget vi kan. I vores strategi, ”Til fælles bedste”, har vi blandt andet sat os et mål om at få flere foreninger som kunde for derved at give vores bidrag til, at det er så let som muligt at drive en forening.

Et arbejde, der giver mening

Det er en opgave, der giver mening for medarbejderne, fordi de selv er en del af livet i lokalsamfundet. Tag bare Pernille Hartmann. I arbejdstiden hjælper hun flere hundrede foreninger i Middelfart og Strib med deres bankforretninger.

Når hun har fri, yder hun en stor indsats i Aulby Kultur- og Idrætsforening. Både som bestyrelsesmedlem og som instruktør. For Pernille er det helt naturligt at arbejde ”Til fælles bedste”, både i arbejdstiden og i fritiden.

“Jeg oplever en stor taknemlighed fra kunderne, når jeg har hjulpet dem med en konto, et kasserer-skifte eller lignende. Som en del af en forening, ved jeg, hvor meget det administrative arbejde fylder – og helt ærligt, så er det jo sjovere at bruge tiden sammen med medlemmerne og på at udvikle foreningen,” siger Pernille Hartmann.

Et fantastisk fællesskab

AKI er en særlig forening. Den har overlevet butikslukninger og skolelukning og er i dag det lokale samlingspunkt, der binder borgerne sammen. I alle aldersgrupper og på tværs af interesser. Foreningen tilbyder alt fra gymnastik til mormor-sygrupper og kortspil.

Derfor er AKI en af fem nominerede til prisen som “Årets Fantastiske Fællesskab 2019”, en kåring som TV2 Fyn og Tuborgfondet står bag. Med prisen følger 100.000 kroner – et beløb der vil lune i kassen hos alle fem nominerede foreninger. Besøg siden her og læs mere om de fem nominerede – og giv din stemme til det fællesskab, du synes er mest fantastisk.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.