Nyt fra Totalkredit - nu kan du får 30 års afdragsfrihed
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Har du en stærk økonomi, og vil du gerne have den størst mulige frihed til selv at planlægge din økonomi? Så er de to nye Totalkreditlån F-Kort+ og RenteMax+ måske noget for dig.

Hvis gælden i din bolig højest udgør 60 procent af husets værdi, og du grundlæggende har en sund økonomi, så kan du nemlig få op til 30 års afdragsfrihed på begge lån. Og du bestemmer selv hvert kvartal, om du vil afdrage på lånet eller ej.

En større fleksibilitet

“Med både F-Kort+ og RenteMax+ får boligejerne fleksibilitet og rum til at planlægge deres økonomi på en helt ny måde. Du kan simpelthen kvartal for kvartal beslutte, om du vil afdrage på gælden i boligen, eller om du vil bruge pengene på noget andet. Det kan være, du vil ud at rejse, eller spare mere op til pensionen. Det er dig, der bestemmer,” siger Kim Northoff Jensen, boligchef i Middelfart Sparekasse.

Friværdi giver muligheder

Mange kan have glæde af de nye lånetyper, men da det kræver en pæn friværdi i boligen, vil lånene ofte være aktuelle for folk, der har boet nogle år i deres nuværende bolig – eller skiftet det store hus ud med et mindre.

“Generelt er der rigtigt mange gode muligheder på lånemarkedet lige nu. Renten er utroligt lav, så der kan også være en idé i at overveje i at lægge om til et fastforrentet lån. Vores anbefaling er altid at vende alle muligheder med din personlige rådgiver – det er sådan man finder den bedste løsning,” siger Kim Northoff Jensen.

Fakta om de nye lån

  • F-Kort+ er et lån med variabel rente, hvor renten fastsættes hvert halve år. Du kan låne op til 75 procent af boligens værdi, og er gælden under 60 procent af boligens værdi, kan du få afdragsfrihed i op til 30 år
  • RenteMax+ er et lån med variabel rente, hvor der sættes et loft over rente for en 5- eller 10-årig periode. Du kan låne op til 75 procent af boligens værdi, og er gælden under 60 procent af boligens værdi, kan du få afdragsfrihed i op til 30 år

 

 

Du er velkommen til at kontakte os

Er et 30 års lån med afdragsfrihed måske noget for dig? Du er altid velkommen til at kontakte din rådgiver, så I sammen kan regne på mulighederne.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.