Svendborg Dækcenter er ny kunde i Middelfart Sparekasse. Her ses indehaverne Jannika og Thorsten Simonsen.

Søskendeparret Jannika og Thorsten Simonsen har drevet Svendborg Dækcenter siden 2002. Stort set lige siden starten har Steen Tinsfeldt været deres bankrådgiver og blandt andet hjulpet dem, da de i 2007 byggede et helt nyt værksted, hvor de i alt beskæftiger otte medarbejdere i dag.

På grund af det tætte parløb, var de ikke længe om at beslutte at skifte pengeinstitut, da Steen Tinsfeldt i november 2015 blev afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasses nyåbnede afdeling i Svendborg.

Den største udfordring var at springe ud i selve skiftet med det arbejde, det medførte.

“Vi tog os god tid til at forberede det hele. Vi fik nye fakturaer med det rigtige kontonummer, og dankortterminalen blev sat op til den nye konto. Der er mange steder, det spiller ind. Først da vi var helt klar, trykkede vi på knappen og sagde ”nu”, fortæller Jannika Simonsen.

Her cirka fire måneder efter skiftet, kan søskendeparret konstatere, at alt forløb helt glat.

“Vi lod en konto stå åben i vores gamle bank. Det er meget begrænset, hvad der er gået ind på den,” fortæller Jannika Simonsen.

Underskrifter klaret digitalt

En del af arbejdet, der er forbundet med at skifte pengeinstitut, er at indsamle dokumentation og skrive en række aftaler under. Thorsten medgiver, at der var en del papirer at skrive under. Alt vedrørende de private konti kunne klares i netbanken, mens det var underskrifter på papir, der skulle til i forhold til at flytte virksomhedens konti.

“Men værre var det heller ikke. Vi satte os ned og brugte en halv time på det. Og så var det klaret,” fortæller han.

Til alt held er de også tilfredse med at være kunder i Middelfart Sparekasse.

“Det fungerer super. Du får et svar, når du spørger. Da Middelfart Sparekasse kom til Svendborg tænkte vi da nok, hvad de skulle her. Men man kan mærke, at det er et lokalt pengeinstitut. Det hele foregår mere afslappet og der er plads til at lave sjov med hinanden,” siger Jannika.

“Og så tilbyder Sparekassen forskellige oplevelser. Vi har været i biografen med Sparekassen, hvor medarbejderne var til stede og bød velkommen og hilste på os alle,” fortæller Thorsten Simonsen.

Velkommen i Sparekassen

Afdelingsdirektør Steen Tinsfeldt er meget tilfreds med, at søskendeparret og Svendborg Dækcenter blev kunder i Middelfart Sparekasse. Afdelingen tager gerne imod flere kunder – både privat- og erhvervskunder.

“Vi er rigtigt glade for at byde Jannika og Thorsten velkommen som kunder. Middelfart Sparekasse er måske mest kendt som en sparekasse for privatkunder, men vi er i lige så høj grad et pengeinstitut for mindre og mellemstore virksomheder. I vores afdeling i Svendborg har vi både privatkunde- og erhvervskunderådgivere, så alle er velkomne hos os i Tinghusgade 22,” siger Steen Tinsfeldt.

Vil du også være kunde i Middelfart Sparekasse – så kan du starte her:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her