Aktiesparekonto - gør det lettere at investere
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Har du overvejet at investere i aktier, men ikke nået længere end til tanken? Så er den nye aktiesparekonto måske noget for dig. Fra og med den 14. januar 2019 kan vi tilbyde en måde at investere i aktier på – aktiesparekontoen.

Det er Folketinget, der har besluttet at indføre aktiesparekontoen. Formålet er at gøre det lettere for privatpersoner at investere i aktier, og den målsætning bakker vi helt op om. Vi kan se, at vores kunder år for år sparer mere op, og renten på en almindelig indlånskonto er nul procent. Når inflationen tages med i regnestykket, bliver opsparingen mindre værd.

Aktiesparekontoen giver dig mulighed for at placere op til 50.000 kr. på en konto, hvor du enten investerer i enkeltaktier eller i fonde. Hvis du får brug for pengene, kan du til enhver tid hæve beløbet – med mulighed for, at din investering er vokset, men også med risiko for, at din investering er blevet mindre værd.

En simpel tilgang til investering

Målet med aktiesparekontoen er at gøre det mere overskueligt at komme i gang med at investere. Det kan være en fordel for dig og din opsparing, og også en fordel for de virksomheder, kunderne investerer i. De får adgang til mere kapital og dermed bedre udviklingsmuligheder.

Kort om aktiesparekontoen

  • Én person kan oprette én aktiesparekonto med maksimalt 50.000 kr. til investering
  • Beløbet kan stige med 50.000 kr. årligt til 200.000 kr. i 2022, hvis Folketinget beslutter det
  • Du bliver beskattet med 17 procent efter lagerprincippet – forskellen i værdien af dine investeringsbeviser ved årets udgang i forhold til ved årets begyndelse
  • Det er skattefrit at hæve fra kontoen, hvis du får brug for pengene
  • Du kan læse mere om aktiesparekontoen her.

En af flere muligheder

Aktiesparekontoen er bare en af flere muligheder, du har for at investere dine penge. Vi fortæller gerne mere om aktiesparekontoen og de andre muligheder, du har, hvis du har fået lyst til at investere.

Den bedste måde at komme i gang på er at booke et møde med din rådgiver.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.