Menu 
KIF Brydning modtager Middelfart Sparekasses "Lokalpuljen" for 1. kvartal 2016. Indstillinger til andet kvartal modtages gerne på midspar.dk/lokalpuljen.

Slam. Igen og igen høres lyden af Dimas – Dmytro Kharchenkos – krop, der lander i kanvassen. Det er torsdag morgen, og den 28-årige ukrainer træner det 16-årige brydetalent Nicolaj Schrøder. De to veksler ikke mange ord, men Dima giver små dessiner og viser med sit kropssprog, hvordan Nicolaj kan forfine sin teknik.

To gange om ugen tager Dima turen fra Odense til Kolding for at lave morgentræning med KIF Brydnings unge talenter. Dertil står han for tre aften-træninger også. Den store indsats er årsagen til, at KIF Brydnings formand, Niels Hansen, har indstillet Dima til Middelfart Sparekasses ”Lokalpuljen”. Fire gange årligt belønner vi frivillige foreningsfolk for den indsats, de yder til glæde for andre. Belønningen består af 5000 kroner til foreningen og et gavekort på en middag til den frivillige, der er blevet indstillet.

Dima udgør sammen med to andre et ungt og kvalificeret træningsteam i KIF Brydning.

“Det er altafgørende for klubben, at har trænere i den yngre generation, som både har tid og lyst til at yde en indsats for klubben og medlemmerne”, siger Niels Hansen.

Har været på samme måde

Morgentræningen er en del af Kolding Kommunes eliteidrætslinje for elever fra 7. til 10. klasse, og det har båret frugt, da 16-årige Nicolaj Schrøder for nylig blev dobbelt dansk mester. Han vandt i sin egen årgang samt i juniorklassen, hvor han kæmper med brydere op til 21 år.

“Jeg kan godt lide at hjælpe dem til at klare sig godt til konkurrencer. Jeg har jo været lige som dem”, siger Dmytro Kharchenko om de unge brydere.

Dima har været i Danmark i otte år og snart tre år i KIF Brydning. Han har været ukrainsk landsholdsbryder og har en træneruddannelse med sig fra Ukraine. Og nu skal han videre. For efter morgentræningen kører han Nicolaj i skole, før han selv kører hjem til Odense.

“Han er en stor kapacitet, og så er han faldet utroligt godt ind i klubben”, siger Niels Hansen om Dima.

Dima kan se frem til et godt måltid mad, og de 5000 kroner til klubben har Niels Hansen en plan fo

“Vi har en venskabsklub i Tjekkiet, og vi skal til stævne derned i maj. De penge vil hjælpe gevaldigt på den tur”, siger Niels Hansen.

Middelfart Sparekasse uddeler Lokalpuljen fire gange årligt. Vi tager løbende imod indstillinger. De indsendes via vores hjemmeside, www.midspar.dk/lokalpuljen. Næste uddeling sker ultimo maj, så skynd dig at indstille en frivillig, der har fortjent et skulderklap.

Tilmeld dig Middelfart Sparekasses nyhedsbrev, så holder vi dig ajour med alt,
hvad der sker i Sparekassen.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her