Middelfart Sparekasse i Svendborg
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Middelfart Sparekasse gør klar til at åbne sin 16. afdeling og fortsætter dermed sin kontrollerede, organiske vækst. Fra udgangspunktet på Nordvestfyn har sparekassen udset sig den sydfynske hovedstad som næste sted at udvide forretningen.

Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse, forventer sig meget af den kommende afdeling i Svendborg.

Vi vil gerne fylde mere på Fyn. Svendborg er Fyns næststørste by og er med sin størrelse alene interessant. Vi tror på, at der er plads til os med vores brand og vores måde at gøre tingene på, siger Martin Baltser, som forventer at åbne med 8-10 medarbejdere i Tinghusgade i centrum af Svendborg, hvor Nordea tidligere holdt til.

Samtidig kan han konstatere, at de afdelinger, der er åbnet de seneste år, på rekordtid har givet overskud. En afgørende faktor har været et stærkt hold af lokale rådgivere med et kendt ansigt i spidsen som afdelingsdirektør.

Med åbningen fortsætter Sparekassen kursen med at vokse ved at åbne nye afdelinger, mens en række andre pengeinstitutter går den modsatte vej.

Vi kan se, at kunderne sætter pris på vores måde at gøre tingene på. Vi siger goddag til cirka 700 nye kunder hver måned, og i to forskellige, uafhængige analyser, er Middelfart Sparekasse blevet kåret som pengeinstituttet med de mest tilfredse kunder, siger Martin Baltser.

Med afdelingen i Svendborg er Middelfart Sparekasse repræsenteret i fire fynske byer. Ud over Svendborg er det Middelfart, Odense og Strib.

Opdateret den 14. oktober 2015: Afdelingen åbner allerede 9. november i midlertidige lokaler i Tinghusgade 26, og i starten af december rykker Sparekassen ind i de permanente lokaler i Tinghusgade 22.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.